scenarie: die hard mega hard - salt og peber chips - mine to bedste venner - en god løbetur- et varmt bad uhmmmm..lyder godt ikke sandt..misundelig? det kan jeg sku godt forstå..hehe
Nyder virkelig min ferie..var på ingen måde klar over hvor meget jeg havde brug for det.
På tredje dagen i mit afslapnings-maraton, gik det pludseligt op for mig at jeg slet ikke er i kontakt med mig selv..overhovedet! Hele min dag kører jeg på automatpilot, det hele lægger på rygraden, og intet af det jeg gerne vil, eller har drømme om, kommer frem, med mindre at jeg har en semilang periode, hvor jeg får ro til at nå ind til mig selv..komme ind bagved den facade, der er så fint sat op til daglig..og som er så god og veludviklet at den snyder selv undertegnet, en smule skræmmende..det tror jeg på..
Jeg har ting jeg gerne vil..drømme jeg gerne vil se gå i opfyldelse..men det er som om at de drukner i alle andres lort hele tiden, og fordi jeg ikke mener, at dem der omgiver mig til daglig(udover mine kære), er værdigfulde nok til at få del i de ting og drømme..pakker jeg dem væk, og den tid der går fra jeg er hjemme omkring kl 17 og til jeg dratter omkuld på sofaen kl. 21 er simpelthen ikke lang tid nok til at jeg kan omstille mig, og få snakket om de ting jeg gerne vil..trist..og helt klart noget der skal laves om på!
Det er jo heller ikke nogen jeg syntes at mine nære er fortjent med, de skal da ikke bøde for at jeg til daglig føler at jeg er omgivet af idioter..men det gør de helt automatisk, ved at de bliver snydt for mine geniale indfald og tanker ;) hehe..selvfed..oooooverhovedet ikke!
Jeg tror det er tid til at gøre noget for Therese..ikke noget der er et nødvendigt onde, for at komme hen til et mål, men noget der er ren og skær for sjov, ren og skær kun fordi Therese har lyst til det. Ingen logik, ingen dybere mening, ingen økonomisk eller karierremæssig fordel, kun noget JEG vil, af den simple årsag at det brænder jeg for. Jeg tror faktisk at jeg vil tage mit gamle filosofifag op igen til sommer..jeg elskede den lærer jeg havde og fandt forleden ud af at stadig underviser, så hvorfor ikke gøre det en gang til..det var jo helt vildt hyggeligt!
Håber i husker at følge jeres hjerter derude..og at der er ingen der kan tage jeres drømme fra jer..FUCK REALISTISK TANKEGANG - bare gi´den gas..for at citere en af mine store idoler..
ROCK ON!!!
onsdag den 30. december 2009
søndag den 27. december 2009
hvor sidder kærligheden?
hvad er dog dette..en kilden i min mave..en varme der strømmer fra mit hjerte..en ro i mine tanker..en ubegrænset accept..en følelse af at være helt okay præcis som jeg er..og at andre er helt okay præcis som de er..en musik i mit sind..en duft af blomster i mine næsebor..en overbevisning så stærk at intet kan matche det..jeg tror det er kærlighed..
Er kærlighed en tanke - en idé - en følelse eller et behov
Måske er den alle fire ting, og mere endnu.
Måske er den så udefinerbar, at det, at prøve at definere den i sig selv er spild af tid.
Eller måske er det ikke..for jo mere vi prøver at definere kærlighed, jo mere tænker vi på kærlighed, og jo mere vi tænker på kærlighed, jo mere føler vi kærlighed, og jo mere vi føler kærlighed, jo mere lever vi kærlighed. Så måske er det slet ikke så tosset igen..
Der er mange typer af kærlighed, der er den type du har til dine børn og den type du har til din mand, og de er jo på ingen måde den samme, men jeg vil vædde med at de er lige stærke. Ligesom kærligheden til dine søskende og forældre, din bedste ven, der kender alle de historier ingen andre kender. Alt sammen er det kærlighed, og alt sammen er det ubegrænset, men det er ikke det samme. Er det nødvendigt at forklare kærlighed? Er det smukke ved kærlighed ikke at det ikke kan forklares, at det er noget der er så helligt, at uanset hvor meget du har læst eller hørt om det, har du ingen anelse om hvad det er, før du har følt det, før du har elsket.
"Hellere have elsket og mistet, end aldrig at have elsket"
Jeg kender mange der har elsket og mistet..jeg har selv elsket og mistet..
Den kærlighed jeg har til dem jeg har mistet er stadig tilstede i min sjæl, den bliver ikke mindre med tiden, den svinder bare i baggrunden og må vige pladsen for nye følelser, men den forsvinder aldrig, og jeg ved at der ikke skal særlig meget til at aktivere den, en duft, en sang, en vending i sproget, et minde..puf..så dukker den op igen..lige så stærk som den altid har været.
For mig er kærlighed ikke noget der kan, eller skal defineres..jeg elsker at tale om det, skrive om det, se det på film, høre musik om det og ikke mindst føle det, men hvordan jeg elsker - det er overhovedet ikke nødvendigt at definere, det er jo det der gør kærligheden så magisk:)
Er kærlighed en tanke - en idé - en følelse eller et behov
Måske er den alle fire ting, og mere endnu.
Måske er den så udefinerbar, at det, at prøve at definere den i sig selv er spild af tid.
Eller måske er det ikke..for jo mere vi prøver at definere kærlighed, jo mere tænker vi på kærlighed, og jo mere vi tænker på kærlighed, jo mere føler vi kærlighed, og jo mere vi føler kærlighed, jo mere lever vi kærlighed. Så måske er det slet ikke så tosset igen..
Der er mange typer af kærlighed, der er den type du har til dine børn og den type du har til din mand, og de er jo på ingen måde den samme, men jeg vil vædde med at de er lige stærke. Ligesom kærligheden til dine søskende og forældre, din bedste ven, der kender alle de historier ingen andre kender. Alt sammen er det kærlighed, og alt sammen er det ubegrænset, men det er ikke det samme. Er det nødvendigt at forklare kærlighed? Er det smukke ved kærlighed ikke at det ikke kan forklares, at det er noget der er så helligt, at uanset hvor meget du har læst eller hørt om det, har du ingen anelse om hvad det er, før du har følt det, før du har elsket.
"Hellere have elsket og mistet, end aldrig at have elsket"
Jeg kender mange der har elsket og mistet..jeg har selv elsket og mistet..
Den kærlighed jeg har til dem jeg har mistet er stadig tilstede i min sjæl, den bliver ikke mindre med tiden, den svinder bare i baggrunden og må vige pladsen for nye følelser, men den forsvinder aldrig, og jeg ved at der ikke skal særlig meget til at aktivere den, en duft, en sang, en vending i sproget, et minde..puf..så dukker den op igen..lige så stærk som den altid har været.
For mig er kærlighed ikke noget der kan, eller skal defineres..jeg elsker at tale om det, skrive om det, se det på film, høre musik om det og ikke mindst føle det, men hvordan jeg elsker - det er overhovedet ikke nødvendigt at definere, det er jo det der gør kærligheden så magisk:)
fredag den 25. december 2009
kvinder længe leve
Jeg sidder og ser en film med j.d. manden him self:) den foregår i slutningen af 1930'erne..efter den store Al Capone og omhandler en af de største bankrøvere vi kender..mr. Dillinger
Fantastisk film..er dybt indfanget i tiden..tøjet..musikken..talemåden..
Der er sket mange ting siden da, og der er ingen tvivl om, at kampen for kvinders rettigheder er kommet langt. Jeg har et meget ambivilent forhold til tiden og hvordan forholdet mellem mand og kvinde var dengang, kontra hvordan det er nu.
Alle der kender undertegnet, blot en smule, ved hvor meget jeg går ind for ligestilling og kvinders rettigheder, men jeg må ærligt indrømme at jeg føler at det er gået lidt over i den modsatte boldgade efterhånden. Ingen tvivl om at vi kvinder kan klare os selv. Ingen tvivl om at vi ikke behøver mænd, jeg ser masser af eksempler hver evig eneste dag på hvordan kvinder klare den alene og mænd krakelerer.
Derfor tvivler jeg ikke.
Samtidig ved jeg at grundet min stærke tro på at kvinder i sig selv er skabt som det stærke køn, har jeg ingen problemer med at se de tydelige forskelle på mænd og kvinder - og omfavne dem.
Jeg ved udmærket godt at jeg ikke gider at hænge lamper op og jeg ved udmærket godt at hvis en mand trækker stolen ud for mig når vi er ude at spise, så bliver jeg glad.
Jeg er træt af de kvinder der tror de kæmper for vores sag, ved at nægte mænd at være mænd. Ved hårdnakket at påstå at de ikke er interesseret i deres hjælp med diverse ting i hjemmet, på jobber eller rent følelsesmæssigt.
Jeg elsker når en mand gør kur til mig, og jeg elsker når han gør det ved at hvile i sin maskulinitet. Jeg elsker at få af vide hvad han vil have at jeg skal gøre, fordi han bestemmer.
Jeg elsker at få gaver og vide at uanset hvad, så er han der for mig og at han nok skal tage sig af mig, både følelsesmæssigt og økonomisk!
Se, nu vil mange nok tænke, det lyder ikke synderlig feministisk, og nej det kan godt være..men..
Jeg mener at når vi som kvinder hviler nok i vores egen kvindelighed, så har vi ikke noget problem med at mænd gør det samme, og når vi vikler i os selv, er vi heller ikke i tvivl om at når det kommer til stykket så er det os der har de gode kort, og kan derfor godt lade mændene gøre hvad de nu engang gør, og NYDE det, fordi det ikke tager noget fra os.
Min kære mor sagde altid til mig
"Therese, uanset hvad, så sørg altid for at være smartere end de andre"
Det har jeg taget til mig, og jeg bruger det hver dag.
Jeg er overbevidst om, at den dag, hvor kvinder holder op med at "kæmpe" for vores rettigheder og bare accepterer at mænd er mænd og det er okay at "blive sørget for" ikke fordi det er en nødvendighed, men fordi det er en af livets goder, som vi virkelig ikke burde snyde os selv for. Vi er skabt for at nyde..vi er skabt for at have det vidunderligt..vi er skabt for at bringe liv til den verden..vi er skabt for at være de kloge koner der sidder med krystalkuglen og alle svarene..vi er skabt med så stor magt og kraft at de eneste der holder os tilbage er os selv. Det er en illusion at det er manden der holder os tilbage, da de som art i sig selv, slet ikke har styrken til det. De eneste der holder os tilbage er os selv, fordi vi ikke har troen på vores fulde potentiale.
Se...nu blev det feministisk igen;)
Det jeg vil frem til er, at jeg håber det vil gå op for mange flere kvinder hvor vidunderlige de er, og at de ikke behøver at gøre alting selv..det er slet slet slet ikke nødvendigt, og vi bliver på ingen måde mindre selvstændige af at lade mændene gøre det..tværtimod..
Igen, hvem er den klogeste..den der arbejder eller den der kan arbejde men bare har valgt at uddelegere i stedet ;)
Fantastisk film..er dybt indfanget i tiden..tøjet..musikken..talemåden..
Der er sket mange ting siden da, og der er ingen tvivl om, at kampen for kvinders rettigheder er kommet langt. Jeg har et meget ambivilent forhold til tiden og hvordan forholdet mellem mand og kvinde var dengang, kontra hvordan det er nu.
Alle der kender undertegnet, blot en smule, ved hvor meget jeg går ind for ligestilling og kvinders rettigheder, men jeg må ærligt indrømme at jeg føler at det er gået lidt over i den modsatte boldgade efterhånden. Ingen tvivl om at vi kvinder kan klare os selv. Ingen tvivl om at vi ikke behøver mænd, jeg ser masser af eksempler hver evig eneste dag på hvordan kvinder klare den alene og mænd krakelerer.
Derfor tvivler jeg ikke.
Samtidig ved jeg at grundet min stærke tro på at kvinder i sig selv er skabt som det stærke køn, har jeg ingen problemer med at se de tydelige forskelle på mænd og kvinder - og omfavne dem.
Jeg ved udmærket godt at jeg ikke gider at hænge lamper op og jeg ved udmærket godt at hvis en mand trækker stolen ud for mig når vi er ude at spise, så bliver jeg glad.
Jeg er træt af de kvinder der tror de kæmper for vores sag, ved at nægte mænd at være mænd. Ved hårdnakket at påstå at de ikke er interesseret i deres hjælp med diverse ting i hjemmet, på jobber eller rent følelsesmæssigt.
Jeg elsker når en mand gør kur til mig, og jeg elsker når han gør det ved at hvile i sin maskulinitet. Jeg elsker at få af vide hvad han vil have at jeg skal gøre, fordi han bestemmer.
Jeg elsker at få gaver og vide at uanset hvad, så er han der for mig og at han nok skal tage sig af mig, både følelsesmæssigt og økonomisk!
Se, nu vil mange nok tænke, det lyder ikke synderlig feministisk, og nej det kan godt være..men..
Jeg mener at når vi som kvinder hviler nok i vores egen kvindelighed, så har vi ikke noget problem med at mænd gør det samme, og når vi vikler i os selv, er vi heller ikke i tvivl om at når det kommer til stykket så er det os der har de gode kort, og kan derfor godt lade mændene gøre hvad de nu engang gør, og NYDE det, fordi det ikke tager noget fra os.
Min kære mor sagde altid til mig
"Therese, uanset hvad, så sørg altid for at være smartere end de andre"
Det har jeg taget til mig, og jeg bruger det hver dag.
Jeg er overbevidst om, at den dag, hvor kvinder holder op med at "kæmpe" for vores rettigheder og bare accepterer at mænd er mænd og det er okay at "blive sørget for" ikke fordi det er en nødvendighed, men fordi det er en af livets goder, som vi virkelig ikke burde snyde os selv for. Vi er skabt for at nyde..vi er skabt for at have det vidunderligt..vi er skabt for at bringe liv til den verden..vi er skabt for at være de kloge koner der sidder med krystalkuglen og alle svarene..vi er skabt med så stor magt og kraft at de eneste der holder os tilbage er os selv. Det er en illusion at det er manden der holder os tilbage, da de som art i sig selv, slet ikke har styrken til det. De eneste der holder os tilbage er os selv, fordi vi ikke har troen på vores fulde potentiale.
Se...nu blev det feministisk igen;)
Det jeg vil frem til er, at jeg håber det vil gå op for mange flere kvinder hvor vidunderlige de er, og at de ikke behøver at gøre alting selv..det er slet slet slet ikke nødvendigt, og vi bliver på ingen måde mindre selvstændige af at lade mændene gøre det..tværtimod..
Igen, hvem er den klogeste..den der arbejder eller den der kan arbejde men bare har valgt at uddelegere i stedet ;)
onsdag den 23. december 2009
juleeventyr
Så blev det den 24. december og jeg sidder i min højt elskede Peters sofa og spiser konfekt.
Det er som om at december er fløjet af sted uden at der er nogen der har informeret undertegnet om det. Min dejlige Anders er landet i familiens skød i Jylland og sneen daler..eller den er faktisk ved at smelte væk, det lyder bare knap så idyllisk!
Jeg havde en spøjs oplevelse her den anden dag. Dengang min bedstemor levede, sagde hun altid at på hendes fødselsdag, d.22. december, der vendte dét. Dét værende vejret. Fra d.22 december ville det begynde at blive lysere. Siden hun gik bort har jeg ikke rigtig tænkt over det med lyset og hvornår det hele vender. Så her d. 21 (dagen før min bedstemors fødselsdag, for jer der ikke har fattet den sammenhæng endnu), er jeg til julehygge hos en af mine bedste veninder sammen med hendes familie og min dejlige Steen. Min venindes farmor er med til denne julehygge. Vi sidder og snakker om vind og vejret, som jo, herhjemme, er fast kotume med folk man ikke rigtig kender. Pludselig siger denne spøjse farmor, mens hun kigger på mig:
"Ja, i morgen der vender det!"
Jeg blev skuda helt forbløffet..hehe Det var meget specielt for mig, at hun lige skulle sige det til mig, det var næsten som om, at det var en lille besked fra et højere sted om, at nu skulle jeg altså ikke glemme, at det snart vender. Jeg blev dybt rørt, og sendte også en tanke op til min bedstemor, om at besked er modtaget, og takkede for at hun lige mindede mig om det!
Jeg bliver, som tidligere nævnt, meget sentimental i denne juletid. Jeg tænker meget over mit liv, og på de mennesker der er i mit liv. Jeg tænker på dem der har været hos mig, dem der bare har valgt at gå videre i deres liv, og på dem der er taget af sted på en længere rejse, der gør at jeg ikke fysisk kan røre dem. Jeg savner rigtig meget, men jeg tilgiver samtidig også meget. Det er en dejlig fredfyldt balance mellem savn og håb.
Jeg tænker over året der er gået, og over hvad det nye år vil bringe af spændende udfordringer og nye vidunderlige ting og mennesker, jeg kan berige med mit skønne selskab;)
Denne jul har været fyldt med mange modstridende følelser for mig. Jeg har ikke haft nogen penge til at handle gaver til dem jeg elsker, jeg har ikke haft mulighed for at lave konfekt og spise julemad. Til gengæld har jeg haft mulighed for at komme ind til det, julen virkelig handler om. Jeg har fået chancen for at lukke alt det materialistiske ude og gå på opdagelse i hvad julen er for mig, ud over alle de dejlige ting, jeg elsker at forkæle mig selv og mine kære med.
Jeg har tænkt meget på Kristus fødsel, på jomfru Maria, der i denne tid lå i en lade og bragte et liv, et fantastisk liv ind i denne verden. Hvordan den ene kvinde ændrede vores opfattelse af mange ting, hvordan Gud gav hende muligheden for at sætte et liv i verden, der ville ændre mange ting hos mange mennesker.
Jeg tænker over hvor vidunderligt det er at have noget at tro på.
Vi køber gaver til hinanden for at symbolisere den røgelse, guld og myre de 3 vise mænd havde med til det lille Jesus barn, vi klæder os fint på for at ære Jesus fødsel, vi danser rundet om træet på grund af en eller anden tysk tradition..ja det ved jeg sku ikke lige hvorfor..men det gør vi hvertfald..hehe Det er ikke fordi jeg på nogen måde skal gå hen og blive helt religiøs, jeg har bare haft brug for at give julen en anden mening for mig, end at løbe febrilsk rundt i et center fordi jeg ikke kan finde den rigtige rødkål. Jeg havde brug for at julen kom tilbage til start. At den handlede om mig, de mennesker jeg elsker, den vidunderlige højtid vi fejrer og den specielle og unikke lille dreng, der kom til verden i denne tid.
Jeg ville ikke bytte mit liv væk for noget andet. Jeg kan få tåre i øjnene, når jeg tænker på min familie, min rigtige familie. Jeg kan blive så vred, når jeg tænker på deres familie, der ikke kan finde ud af at behandle dem efter fortjeneste, men det gør mig blot endnu mere motiveret til at elske dem så højt jeg overhovedet kan, og vise dem at de er det hele værd, og mere til!
Så på trods af manglende materie, ville jeg ikke bytte min jul væk, den har været og er præcis som den skal være, fyldt med dyrebare lysende væsener, der gør mit liv til et juleeventyr.
onsdag den 9. december 2009
Hellere hel end god
Jeg arbejder med et ordsprog der lyder:
Hellere hel end god
Jeg har altid ment at det er et vidunderligt ordsprog og jeg kaster det selv i flæng, både på mit arbejde og i mit privatliv. Men pludselig gik det op for mig at jeg ikke bruger det i forhold til mig selv.
Jeg går tit og slå mig selv oven i hovedet omkring hvorfor jeg ikke gør flere "rigtige" ting. Det er som om at så snart jeg kommer i en situation der involvere flere mennesker end ego, så knævrer min "lille" indre papegøje løs, og det er godt nok ikke særlig opløftende eller inspirerende ting den siger til mig.
Jeg er opvokset med en dejlig mor, der har lært mig at omfavne alle sider af livet, også dem der ikke umiddelbart er sukkersøde, men jeg er samtidig vokset op i en verden, der har fokus på alle de "pæne" ting, og bruger aaaalt for meget energi på at gemme alle de "slemme" ting væk..det er som badebolde under vandet..alle der har prøvet at holde dem under vand, til en legetime i svømmehallen, ved, som undertegnet, at det kan man, godt nok ikke gøre særlig længe..lortet popper op igen;)
"sid nu pænt Therese"
"tal pænt Therese"
"hav lidt medfølelse for dine klassekammerater Therese"
"sørg for at have en uddannelse at falde tilbage på Therese"
"husk at lave dine lektier Therese"
"du må ikke drikke og ryge Therese"
"du må ikke være din kæreste utro Therese"
"hele verden handler ikke om dig Therese"
FUCK JER!
Jeg er træt af at gå på listefødder , fordi folk muligvis kan få lidt ondt et sted hvor solen ikke skinner, hvis jeg kommer til at sige noget, der ikke behager selskabet.
Derfor har jeg taget en beslutning om at jeg vil omfavne alle de "grimme" sider af mig selv. Jeg vil gør det for min egen skyld, men også fordi jeg håber på at det vil inspirere andre til at gøre det samme. Time to get honest!
Jeg er en løgner
Jeg er en tyv
Jeg er en svindler
Jeg er en drama dronning
Jeg er en egotripper
Jeg er en skøge
Jeg er en kælling
Jeg er en bitch
Jeg er en taber
Jeg er en fiasko
Jeg er en dovenlas
Jeg er sur
Jeg er desperat
Jeg er skrøblig
Jeg er svag
Jeg er bange
Jeg er deprimerende
Jeg er ikke til at stole på
Jeg er vanvittig
Jeg er skør
Jeg er utro
Jeg er iloyal
Jeg er ugidelig
Jeg er utilgivende
Jeg er usoigneret
Og jeg er meget meget mere!
Og jeg er stolt af det!
Jeg er stolt fordi jeg ved at alle disse ting er med til at gøre mig til mig, og fordi jeg ved at de kun er en lille brøkdel af hvem jeg er og hvad jeg står for, men jeg nægter at skjule dem længere, de har været gemt væk alt for længe, så nu er det tid til at de ser dagens lys.
It´s time to get real - and the time is now!
Jeg smider alle de gamle regler og overbevisninger, om hvordan man skal og bør være, ud!
De gør ikke noget godt for mig, de beriger ikke til mit liv, og de skaber ikke overskud for mig, derfor ser jeg ingen grund til at beholde dem. Noget der, til gengæld, skaber overskud for mig, er ærlighed. Det er at være i integritet med den jeg er, og den jeg er, indholder også alle de overnævnte ting.
Så her...verden..her er jeg..med alle de "dårlige" egenskaber..
Alt det vi ikke må være
Det her er mine badebolde, og nu flyder de frit på vandoverfladen, prøv det..det er befriende!
Hellere hel end god
Jeg har altid ment at det er et vidunderligt ordsprog og jeg kaster det selv i flæng, både på mit arbejde og i mit privatliv. Men pludselig gik det op for mig at jeg ikke bruger det i forhold til mig selv.
Jeg går tit og slå mig selv oven i hovedet omkring hvorfor jeg ikke gør flere "rigtige" ting. Det er som om at så snart jeg kommer i en situation der involvere flere mennesker end ego, så knævrer min "lille" indre papegøje løs, og det er godt nok ikke særlig opløftende eller inspirerende ting den siger til mig.
Jeg er opvokset med en dejlig mor, der har lært mig at omfavne alle sider af livet, også dem der ikke umiddelbart er sukkersøde, men jeg er samtidig vokset op i en verden, der har fokus på alle de "pæne" ting, og bruger aaaalt for meget energi på at gemme alle de "slemme" ting væk..det er som badebolde under vandet..alle der har prøvet at holde dem under vand, til en legetime i svømmehallen, ved, som undertegnet, at det kan man, godt nok ikke gøre særlig længe..lortet popper op igen;)
"sid nu pænt Therese"
"tal pænt Therese"
"hav lidt medfølelse for dine klassekammerater Therese"
"sørg for at have en uddannelse at falde tilbage på Therese"
"husk at lave dine lektier Therese"
"du må ikke drikke og ryge Therese"
"du må ikke være din kæreste utro Therese"
"hele verden handler ikke om dig Therese"
FUCK JER!
Jeg er træt af at gå på listefødder , fordi folk muligvis kan få lidt ondt et sted hvor solen ikke skinner, hvis jeg kommer til at sige noget, der ikke behager selskabet.
Derfor har jeg taget en beslutning om at jeg vil omfavne alle de "grimme" sider af mig selv. Jeg vil gør det for min egen skyld, men også fordi jeg håber på at det vil inspirere andre til at gøre det samme. Time to get honest!
Jeg er en løgner
Jeg er en tyv
Jeg er en svindler
Jeg er en drama dronning
Jeg er en egotripper
Jeg er en skøge
Jeg er en kælling
Jeg er en bitch
Jeg er en taber
Jeg er en fiasko
Jeg er en dovenlas
Jeg er sur
Jeg er desperat
Jeg er skrøblig
Jeg er svag
Jeg er bange
Jeg er deprimerende
Jeg er ikke til at stole på
Jeg er vanvittig
Jeg er skør
Jeg er utro
Jeg er iloyal
Jeg er ugidelig
Jeg er utilgivende
Jeg er usoigneret
Og jeg er meget meget mere!
Og jeg er stolt af det!
Jeg er stolt fordi jeg ved at alle disse ting er med til at gøre mig til mig, og fordi jeg ved at de kun er en lille brøkdel af hvem jeg er og hvad jeg står for, men jeg nægter at skjule dem længere, de har været gemt væk alt for længe, så nu er det tid til at de ser dagens lys.
It´s time to get real - and the time is now!
Jeg smider alle de gamle regler og overbevisninger, om hvordan man skal og bør være, ud!
De gør ikke noget godt for mig, de beriger ikke til mit liv, og de skaber ikke overskud for mig, derfor ser jeg ingen grund til at beholde dem. Noget der, til gengæld, skaber overskud for mig, er ærlighed. Det er at være i integritet med den jeg er, og den jeg er, indholder også alle de overnævnte ting.
Så her...verden..her er jeg..med alle de "dårlige" egenskaber..
Alt det vi ikke må være
Det her er mine badebolde, og nu flyder de frit på vandoverfladen, prøv det..det er befriende!
torsdag den 3. december 2009
jul jul jul
jeg sidder i mit hjem..alene..sker ikke særlig tit..men det hænder;) og jeg har det faktidsk rigtig godt. jeg har fået pyntet op til jul. Der er nisser, julekugler, levende lys, små glimmerjulemænd og 3 grangrene pyntet med julehjerter fordi jeg ikke ville flotte mig med et træ, der gik helt op til loftet;)
Elvis dejlige stemme strømmer ud af mine højtalerer, og jeg føler mig varm og tryg. Der er intet som julen..jeg elsker den, jeg har altid elsket den, og der kommer uden tvivl tilat komme rigtig mange sentimentale indlæg i løbet af december, for jeg bliver altid til sådan en stor "bundle of love" på den her årstid. Det er som om at alt bare bliver smukkere, alt glimter mere, smager bedre, dufter dejligere, føles mere lækkert og ja..jeg kunne blive ved. En højtid hvor man har en undskyldning for at kysse alle der står under en gren! Hvordan kan man andet end at elske det..! hihi
så ville bare "forberede mine højtelskede læsere (ja, jer alle 3..haha), på at der kommer til at komme mange meget sukkersøde indlæg..men bare rolig..den sarkastiske og pessimistiske therese som i kender hende, skal nok vende tilbage til januar, når magien forsvinder..haha;)
Elvis dejlige stemme strømmer ud af mine højtalerer, og jeg føler mig varm og tryg. Der er intet som julen..jeg elsker den, jeg har altid elsket den, og der kommer uden tvivl tilat komme rigtig mange sentimentale indlæg i løbet af december, for jeg bliver altid til sådan en stor "bundle of love" på den her årstid. Det er som om at alt bare bliver smukkere, alt glimter mere, smager bedre, dufter dejligere, føles mere lækkert og ja..jeg kunne blive ved. En højtid hvor man har en undskyldning for at kysse alle der står under en gren! Hvordan kan man andet end at elske det..! hihi
så ville bare "forberede mine højtelskede læsere (ja, jer alle 3..haha), på at der kommer til at komme mange meget sukkersøde indlæg..men bare rolig..den sarkastiske og pessimistiske therese som i kender hende, skal nok vende tilbage til januar, når magien forsvinder..haha;)
en verden af overflod
jeg sad nede i kvickly igår og spiste mig lidt frokost inden jeg skulle møde på arbejde. Ligepludseligt fløj der en lille fugl ned ved siden af mit bord, og satte sig, den var på ingen måde bange af sig, og kom helt tæt på. Vi sad længe og kiggede på hinanden, mens jeg tænkte på hvor meget overflod denne lille piphans leved i. Den havde bygget sig et lille hjem, lige op over kicklybageren, der er sku da smart. Vi mennesker render rundt 0g higer efter overflod hele tiden, uden at vide helt presis hvor vi skal lede. Den her lille fugl havde da bare regnet den ud. Den havde da virkelig regnet den ud! Hvorfor bo ude i den kolde skov, hvor der ikk er andet end klamme orme og tørre grankogler, når man kan bosætte sig i kvicklybageren og leve fedt af rester og lækre brødkrummer som gamle damer smider fra sig på vej hjem:)
Jeg kunne virkelig godt lide den her fugls mentalitet, og følte at jeg kunne lære meget af dens syn på livet. Jeg har prøvet efterfølgende at, rent metaforisk, bosætte mig lige ovenover kvicklybageren. Jeg gider da ikke at bruge mit liv på at nøjes med noget som helst, hvis jeg kan slippe for det!
Så tak til den lille fugl, der blev sendt til mig med et meget stort budskab!
Jeg kunne virkelig godt lide den her fugls mentalitet, og følte at jeg kunne lære meget af dens syn på livet. Jeg har prøvet efterfølgende at, rent metaforisk, bosætte mig lige ovenover kvicklybageren. Jeg gider da ikke at bruge mit liv på at nøjes med noget som helst, hvis jeg kan slippe for det!
Så tak til den lille fugl, der blev sendt til mig med et meget stort budskab!
onsdag den 25. november 2009
en historie om at lappe - (og complete)
Min seng er en sådan en smart én der kan sættes i stikontakten, og i løbet af 5 min er den gået fra helt flad til ca. en halv meter høj og tilforladelig komfertabel at lægge på, jeg er dybt imponeret. Nå men det der sker er, at therese(det mig), vågner op en nat ved ca. halv tre tiden(og får dem der ikke ved det, er jeg ikke just en solstråle på den pågældende tidspunkt), jeg vågner fordi jeg faktisk er gået fra at lægge på x antal liter luft inde i denne madras, til at lægge på en tyndt lag plastic PÅ GULVET! Hvad er der galt i denne sætning mine kære læsere..det er den del med gulvet der er forkert, til de langsomme;) Jeg vælter ud af sengen.eller nååå nej..jeg rejser mig op fra gulvet..for at prøve og finde ud af hvad der dog har taget pusten fra min seng, og motiveret den til pludselig at skifte form.
På trods af den forholdsvise lave hjerneakivitet på det pågældende tidspunkt, tænker jeg mig frem til at der må være en læk et eller andet sted, så jeg puster den op igen og går på jagt omkring den for at finde stedet hvor det hele er starten.
ppppsssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss siger det lige ind i mit øre, da jeg kommer til fodenden af sengen(hvis en luftmadras har en fodende) og rigtig nok, der var et lille hul. Her vil jeg gerne indføre et lidt større perspektiv til denne lille historie, fordi er det ikke utroligt´, hvor stor en forskel, så lille en ting kan gøre..sengen er meget stor og hullet var super duper lille, og allligevel var det skyld i at jeg lå PÅ GULVET..jaaa tænk lige lidt over den, så fortæller jeg videre om mit nattelige eventyr imens!
Jeg kom frem til den konklusion, at jeg måtte lappe det her hul med noget..(og ja, det regnede jeg ud helt selv!). Nu er det ikke sådan at jeg til daglig beskæftigere mig med noget, der involverer at jeg hyppigt skal lappe ting, og af selv samme grund, havde jeg ikke lappegej læggende i mit, ellers så praktiske hjem. Men noget måtte der gøres, for sove det skulle frøken adrian, så hun fandt nogen til-og-fra-jule-klistermærker og en neglelak frem fra gemmerne, og gik igang.
Nu vil jeg igen tilføj en anden dimension til denne lille fortælling, hvad sker der når man prøver at lappe noget med noget der ikke er beregnet til at lappe det med? hmm? fungere det at benytte andre ting end dem der skal benyttes?
Det gjorde det hvertfald ikke her..det skal jeg lige love for. Det hjalp lidt, men vågnede stadig en gang i timen, og skulle fylde den her lortemadras(som den var blevet degraderet til i løbet af natten), med ny luft. Dagen efter tænkte jeg, jeg må have fat i noget cykellappegrej, det må være det der skal bruges her, men fik therese købt det..nej nej..hun blev ved med at nøjes med sin halvfærdige, halvdårlige lapning, der ikke var holdbar. Ugen gik langsomt derud af, og så begyndte hun da bare at sove ude, istedet for at få fat i noget lappegrej der virker og få styr på det, men nej, det var meget nemmere at sove ude. Til slut på ugen, blev jeg alt alt for træt af det, så jeg fik fingerne i noget cykellappegrej og gik igang. Og gæt engang, det virkede sku..sidder og kigger på min luftmadras nu, der er helt fyldt med luft og det siger ikke ppppsssssssssssss nogen som helst steder fra..den er helt tæt:) Og jeg er meget tilfreds med mig selv.
For at afslutte min lille beretning om luftmadraseventyret i mit liv på et lidt højere plan, vil jeg gerne konstatere, at for mig gælder denne regl:
Det der skal bruges til at lappe det der skal lappes, kan ikke udskiftes med noget andet, da lapningen vil gå op og du vil finde ud af at det kun er ved at finde det rette lapningsmiddel at du kan sove trygt om natten, og ikke på det hårde kolde gulv!
På trods af den forholdsvise lave hjerneakivitet på det pågældende tidspunkt, tænker jeg mig frem til at der må være en læk et eller andet sted, så jeg puster den op igen og går på jagt omkring den for at finde stedet hvor det hele er starten.
ppppsssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss siger det lige ind i mit øre, da jeg kommer til fodenden af sengen(hvis en luftmadras har en fodende) og rigtig nok, der var et lille hul. Her vil jeg gerne indføre et lidt større perspektiv til denne lille historie, fordi er det ikke utroligt´, hvor stor en forskel, så lille en ting kan gøre..sengen er meget stor og hullet var super duper lille, og allligevel var det skyld i at jeg lå PÅ GULVET..jaaa tænk lige lidt over den, så fortæller jeg videre om mit nattelige eventyr imens!
Jeg kom frem til den konklusion, at jeg måtte lappe det her hul med noget..(og ja, det regnede jeg ud helt selv!). Nu er det ikke sådan at jeg til daglig beskæftigere mig med noget, der involverer at jeg hyppigt skal lappe ting, og af selv samme grund, havde jeg ikke lappegej læggende i mit, ellers så praktiske hjem. Men noget måtte der gøres, for sove det skulle frøken adrian, så hun fandt nogen til-og-fra-jule-klistermærker og en neglelak frem fra gemmerne, og gik igang.
Nu vil jeg igen tilføj en anden dimension til denne lille fortælling, hvad sker der når man prøver at lappe noget med noget der ikke er beregnet til at lappe det med? hmm? fungere det at benytte andre ting end dem der skal benyttes?
Det gjorde det hvertfald ikke her..det skal jeg lige love for. Det hjalp lidt, men vågnede stadig en gang i timen, og skulle fylde den her lortemadras(som den var blevet degraderet til i løbet af natten), med ny luft. Dagen efter tænkte jeg, jeg må have fat i noget cykellappegrej, det må være det der skal bruges her, men fik therese købt det..nej nej..hun blev ved med at nøjes med sin halvfærdige, halvdårlige lapning, der ikke var holdbar. Ugen gik langsomt derud af, og så begyndte hun da bare at sove ude, istedet for at få fat i noget lappegrej der virker og få styr på det, men nej, det var meget nemmere at sove ude. Til slut på ugen, blev jeg alt alt for træt af det, så jeg fik fingerne i noget cykellappegrej og gik igang. Og gæt engang, det virkede sku..sidder og kigger på min luftmadras nu, der er helt fyldt med luft og det siger ikke ppppsssssssssssss nogen som helst steder fra..den er helt tæt:) Og jeg er meget tilfreds med mig selv.
For at afslutte min lille beretning om luftmadraseventyret i mit liv på et lidt højere plan, vil jeg gerne konstatere, at for mig gælder denne regl:
Det der skal bruges til at lappe det der skal lappes, kan ikke udskiftes med noget andet, da lapningen vil gå op og du vil finde ud af at det kun er ved at finde det rette lapningsmiddel at du kan sove trygt om natten, og ikke på det hårde kolde gulv!
tirsdag den 24. november 2009
en lille uselvisk besked
Du køber en gave..Du tænker at denne gave skal gives til en du elsker, den skal gives uselvisk fra dig til den du elsker.
Du giver den.
Du bliver glad, personen bliver glad, alt er godt og du føler at du har gjort en kærlig og uselvisk handling.
Dagen efter passerer du en pantelåner, du ser din uselviske gave i vinduet hos pantelåneren.
Hvad føler du?
Og har den gave i virkeligheden været uselvisk?
Du giver den.
Du bliver glad, personen bliver glad, alt er godt og du føler at du har gjort en kærlig og uselvisk handling.
Dagen efter passerer du en pantelåner, du ser din uselviske gave i vinduet hos pantelåneren.
Hvad føler du?
Og har den gave i virkeligheden været uselvisk?
de mænd..de mænd
Mit liv er fyldt med mænd. Dejlige mænd, ingen tvivl om det, men de er godt nok en slags for sig selv. Mine to bedste venner, som også er mine ekskærester, er mænd. Jeg ville ikke leve uden dem, på nogen måde. De beriger mit liv med så mange ting, og de skubber til mig når jeg ikke selv tør tage springet. Men når det så er sagt, vil jeg gerne have lov til at ytre mig om hvor mærkelige fisk de i virkeligheden er. Da jeg var yngre var jeg overbevist om at hvis man havde drenge venner ville alting være meget mere enkelt, fordi de ikke sladrede; ligesom piger og de bærer ikke nag; ligesom piger. Skal vi ikke bare sige, at efter jeg er blevet voksen..eller..i takt med at årene er gået, har jeg erfaret at det ikke rigtig passer. Min spæde naivitet omkring drengene, som nu er blevet til store drenge med flere rynker, er blevet meeeeget mindre..jeg vil indrømme at den, stadig, til tider popper op, når jeg har et svagt øjeblik.
Hvad sker der inde i mænds hoved når de er stille? en klog standupkomiker sagde engang: Der sker ikke noget, der er bare STILLE!!!" og det mener jeg er et rigtig godt råd til kvinder, all around the world. Lad nu være med at overtænke det hele..det er jo ikke fordi der er synderlig meget aktivitet hos dem når de taler, det ved vi, så der sker sku nok ikke så meget mere, bare fordi de er stille. Jeg elsker mænd. Jeg elsker hvordan de er så forskellige, hvordan de hele tiden skifter humør, og hvordan de sladrer fuldstændig ligeså meget som kvinder. Jeg synes, det er sjovt at observere dem, hvordan de er i flok og hvordan de er på to-mandshånd. Jeg kan sidde og snakke med min højt elskede ven i flrer timer, og vi kan være enige om hvordan tingene er og ikke mindst IKKE er, og to dage efter (plus-minus), kan jeg få et opkald fraq en meget tvivlende ven, der ikke aner hvad der er op og ned i verden, hverken den store eller den lille:) Det er som om at de ikke kan tåle at blive eksponeret for verden udenfor deres lille osteklokke..ikke "mine" mænd ihvertfald;)
Vi kvinder bruger så meget tid på at forstå de facinerende skabninger, og det samme sker den anden vej (som jeg oplever daglig basis). Men vi er jo ikke skabt til at forstå hinanden, vi er skabt til at være forskellige, vi er skabt til at undres over hinandens gøren. Hvad skulle man ellers skrive bøger om, hvis ikke den forskel var der, hvad skulle man spille musik for, hvis den forskel ikke var der? Hvad ville gøre livet værd at leve, hvis ikke den forskel var der? For den forskel er den der skaber kærlighed, og uden kærlighed er liv ikke liv.
Så længe leve mænd - de har min fulde støtte i deres besynderlige måde at vælte rundt i verden på!
Hvad sker der inde i mænds hoved når de er stille? en klog standupkomiker sagde engang: Der sker ikke noget, der er bare STILLE!!!" og det mener jeg er et rigtig godt råd til kvinder, all around the world. Lad nu være med at overtænke det hele..det er jo ikke fordi der er synderlig meget aktivitet hos dem når de taler, det ved vi, så der sker sku nok ikke så meget mere, bare fordi de er stille. Jeg elsker mænd. Jeg elsker hvordan de er så forskellige, hvordan de hele tiden skifter humør, og hvordan de sladrer fuldstændig ligeså meget som kvinder. Jeg synes, det er sjovt at observere dem, hvordan de er i flok og hvordan de er på to-mandshånd. Jeg kan sidde og snakke med min højt elskede ven i flrer timer, og vi kan være enige om hvordan tingene er og ikke mindst IKKE er, og to dage efter (plus-minus), kan jeg få et opkald fraq en meget tvivlende ven, der ikke aner hvad der er op og ned i verden, hverken den store eller den lille:) Det er som om at de ikke kan tåle at blive eksponeret for verden udenfor deres lille osteklokke..ikke "mine" mænd ihvertfald;)
Vi kvinder bruger så meget tid på at forstå de facinerende skabninger, og det samme sker den anden vej (som jeg oplever daglig basis). Men vi er jo ikke skabt til at forstå hinanden, vi er skabt til at være forskellige, vi er skabt til at undres over hinandens gøren. Hvad skulle man ellers skrive bøger om, hvis ikke den forskel var der, hvad skulle man spille musik for, hvis den forskel ikke var der? Hvad ville gøre livet værd at leve, hvis ikke den forskel var der? For den forskel er den der skaber kærlighed, og uden kærlighed er liv ikke liv.
Så længe leve mænd - de har min fulde støtte i deres besynderlige måde at vælte rundt i verden på!
mandag den 23. november 2009
singleliv længe leve
Singelliv...hvad er det? det er et underholdningsprogram på kanal 4, der har skænket os den vidunderlige og forhadte Sidney Lee.
Det er en livsstil.
Det er en jagt på kærlighed.
Vi bliver hele tiden bombaderet med kærlighed. Det er alle steder, det er i medierne, film, bøger, musik ect. ect. Hvad er vi uden kærlighed?
Hvad er vi uden "den eneste ene" til at opfylde det tomrum inden i os, vores såkaldte bedre halvdel.
Hvad hvis vi nu er vores egen bedre halvdel, hvad hvis det handler om at vi skal gøre os selv lykkelige.
Man kan jo date alle steder, det er som om, at når man er alene (og ikke ønsker at være det), så er der muligheder for at finde den eneste ene alle steder.
Der er de åbenlyse, som byen og netdating, hvor man kan gejle sig selv, og hinanden op på et total overfladisk grundlag. Så er der de lidt mere kreative muligheder så som at lade ens meget entusiastiske venner fikse en op, med en af deres kollegaer fra kontoret. Så kan man sidde der på en restaurant, og tale om de rigtig vigtige ting, så som arbejde, og hvorfor tjeneren ikke kommer med mere brød efter at han har tømt kurven for 2. gang inden forretten er ankommet, mens man tænker på hvornår man skal benytte sin 112 besked til veninden der sidder klar derhjemme med sex and the city, chokolade-is og top 10 listen over hvorfor mænd er så dumme og uinteligente. Men ud over det, er der de ikke så åbenlyse steder som Kvickly, eller andre dagligvarebutikker, der er blockbuster, søndag aften i joggintøjet, skal det lige siges.
Det er som om, at mange mennesker konstant er klar..de er fandme klar! De er klar med det fælles porcelæn og isskulpturen til brylluppet.
Jeg har en teori, min teori er, at hvis vi tog alt den tid vi bruger på at lede efter den eneste ene, alt den tid vi bruger på at tænke os frem til hvordan han skal være, hvordan vi kommer til at møde ham mm. og bruger på os selv, bruger den på at lave de ting vi godt kan lide at lave, det der giver os overskud. Og jeg vil vove at påstå, at når vi gør det, så kommer vi til at skinne, vi kommer til at ose af velvære og overskud, og det, mine damer og herre, er noget der tiltrækker det modsatte køn. Når vi hviler i os selv, og har det godt, når vi står og kigger os selv i øjnene.
For mit vedkommende handler det om at finde den gyldne middelvej, jeg syntes at singlelivet kan være skide sjovt, det er frit og uforpligtigende. Jeg har også gode venner der dater, de lever single livet for fulde hammer, men det virker ikke som om at det er noget der gør dem lykkelig, ikke med mindre at de har dem selv med, ego includeret i den påstand!
Mange tanker idag, men hvorfor ikke..:)
Det er en livsstil.
Det er en jagt på kærlighed.
Vi bliver hele tiden bombaderet med kærlighed. Det er alle steder, det er i medierne, film, bøger, musik ect. ect. Hvad er vi uden kærlighed?
Hvad er vi uden "den eneste ene" til at opfylde det tomrum inden i os, vores såkaldte bedre halvdel.
Hvad hvis vi nu er vores egen bedre halvdel, hvad hvis det handler om at vi skal gøre os selv lykkelige.
Man kan jo date alle steder, det er som om, at når man er alene (og ikke ønsker at være det), så er der muligheder for at finde den eneste ene alle steder.
Der er de åbenlyse, som byen og netdating, hvor man kan gejle sig selv, og hinanden op på et total overfladisk grundlag. Så er der de lidt mere kreative muligheder så som at lade ens meget entusiastiske venner fikse en op, med en af deres kollegaer fra kontoret. Så kan man sidde der på en restaurant, og tale om de rigtig vigtige ting, så som arbejde, og hvorfor tjeneren ikke kommer med mere brød efter at han har tømt kurven for 2. gang inden forretten er ankommet, mens man tænker på hvornår man skal benytte sin 112 besked til veninden der sidder klar derhjemme med sex and the city, chokolade-is og top 10 listen over hvorfor mænd er så dumme og uinteligente. Men ud over det, er der de ikke så åbenlyse steder som Kvickly, eller andre dagligvarebutikker, der er blockbuster, søndag aften i joggintøjet, skal det lige siges.
Det er som om, at mange mennesker konstant er klar..de er fandme klar! De er klar med det fælles porcelæn og isskulpturen til brylluppet.
Jeg har en teori, min teori er, at hvis vi tog alt den tid vi bruger på at lede efter den eneste ene, alt den tid vi bruger på at tænke os frem til hvordan han skal være, hvordan vi kommer til at møde ham mm. og bruger på os selv, bruger den på at lave de ting vi godt kan lide at lave, det der giver os overskud. Og jeg vil vove at påstå, at når vi gør det, så kommer vi til at skinne, vi kommer til at ose af velvære og overskud, og det, mine damer og herre, er noget der tiltrækker det modsatte køn. Når vi hviler i os selv, og har det godt, når vi står og kigger os selv i øjnene.
For mit vedkommende handler det om at finde den gyldne middelvej, jeg syntes at singlelivet kan være skide sjovt, det er frit og uforpligtigende. Jeg har også gode venner der dater, de lever single livet for fulde hammer, men det virker ikke som om at det er noget der gør dem lykkelig, ikke med mindre at de har dem selv med, ego includeret i den påstand!
Mange tanker idag, men hvorfor ikke..:)
faseskift...gip
Min omganskreds er trådt ind i en ny fase. Mine veninder/bekendte er begyndt at blive gravide. Det er som om at alle omkring mig render rundt og rasler med æggestokkene, det flyver omkring mig med pastelfarvet babytøj og udklippede artikler fra Femina om hvordan man skal være mor, veninde, kæreste, karrierkvinde og kælling på samme tid.
Undskyld mig, men det kan jeg virkelig ikke på nogen måde, noget sted, ikke engamg på en go' dag, forholde mig til! Jeg er 20, og det kan godt være at nogle af mine veninder er en smule ældre, men stadigvæk! Jeg fandt mig selv sidde og tænke over hvordan jeg, overhovedet ikke føler at jeg er færdig med at gå i byen, arbejde og være oppe til kl. fire om morgenen for at kunne sove til kl. to næste eftermiddag uden at skulle amme i intervaller af 30 min.
Pludselig fanger jeg mig selv, midt i denne mærkelige tankerække, og stopper mig selv. Det er jo ikke fordi det smitter Therese, det er jo ikke fordi at deres graviditet spontant hopper over og giver mig morgenkvalme. Det er som om, jeg var bange for at jeg ville drukne i samtaler om børneopdragelse, brunch (fordi det ville være det eneste tidspunkt på dagen, hvor mine respektable veninder har tid grundet blypper og manden derhjemme), og den ene gang om året jeg kunne hive dem med i byen, ville de blive så stang stive, at jeg måtte smide dem på en taxa kl halv tolv, fordi de slet ikke kunne kapere friheden længere, da de har brugt de sidste 51 weekender i armene på deres kærester mens de finder inspiration til madlavningen på nettet.
Ja, I know..meget galde..og mange fordomme uden hold i virkeligheden(håber jeg!), men jeg blev sku virkelig bange..
Det er jo en vidunderlig ting at få et barn og jeg er også ovenud lykkelig på mine skønne medkvinders vejne. Blev bare meget chokeret over den synkrone graviditets bølge der skyllede ind over mig en ganske almindelig tirsdag eftermiddag.
Jeg trøster mig med, at det stadigvæk kun sker ude i ydrekredsen, det er ikke kommet helt ind på livet af mig endnu, ment på den made, at jeg nok ikke skal være barnepige lige forløbig:)
Jeg finder ro i at det nok skal komme, og at min afstandstagen fra det, er et tegn på at jeg hvertfald ikke er klar endnu, hvilket min mor sikkert er lykkelig for at høre:)
Så lykke til, alle i smukke gravide kvinder derude, jeg ønsker jer alt det bedste:)
Undskyld mig, men det kan jeg virkelig ikke på nogen måde, noget sted, ikke engamg på en go' dag, forholde mig til! Jeg er 20, og det kan godt være at nogle af mine veninder er en smule ældre, men stadigvæk! Jeg fandt mig selv sidde og tænke over hvordan jeg, overhovedet ikke føler at jeg er færdig med at gå i byen, arbejde og være oppe til kl. fire om morgenen for at kunne sove til kl. to næste eftermiddag uden at skulle amme i intervaller af 30 min.
Pludselig fanger jeg mig selv, midt i denne mærkelige tankerække, og stopper mig selv. Det er jo ikke fordi det smitter Therese, det er jo ikke fordi at deres graviditet spontant hopper over og giver mig morgenkvalme. Det er som om, jeg var bange for at jeg ville drukne i samtaler om børneopdragelse, brunch (fordi det ville være det eneste tidspunkt på dagen, hvor mine respektable veninder har tid grundet blypper og manden derhjemme), og den ene gang om året jeg kunne hive dem med i byen, ville de blive så stang stive, at jeg måtte smide dem på en taxa kl halv tolv, fordi de slet ikke kunne kapere friheden længere, da de har brugt de sidste 51 weekender i armene på deres kærester mens de finder inspiration til madlavningen på nettet.
Ja, I know..meget galde..og mange fordomme uden hold i virkeligheden(håber jeg!), men jeg blev sku virkelig bange..
Det er jo en vidunderlig ting at få et barn og jeg er også ovenud lykkelig på mine skønne medkvinders vejne. Blev bare meget chokeret over den synkrone graviditets bølge der skyllede ind over mig en ganske almindelig tirsdag eftermiddag.
Jeg trøster mig med, at det stadigvæk kun sker ude i ydrekredsen, det er ikke kommet helt ind på livet af mig endnu, ment på den made, at jeg nok ikke skal være barnepige lige forløbig:)
Jeg finder ro i at det nok skal komme, og at min afstandstagen fra det, er et tegn på at jeg hvertfald ikke er klar endnu, hvilket min mor sikkert er lykkelig for at høre:)
Så lykke til, alle i smukke gravide kvinder derude, jeg ønsker jer alt det bedste:)
velkommen til mig!
Så sker det..det først blogindlæg bliver hermed skrevet!
Jeg trodser mine egne fordomme om mennesker der skriver på nettet, jeg tænker nyt, jeg omskriver den historie jeg har om at folk, der blogger bare er nogle egocentrerede mennesker der har brug for, at resten af verden skal kunne følge med i deres dagbog, til at folk der blogger(nu incl ego), er mennesker med noget på hjertet, noget de gerne vil dele med andre mennesker og nogen der gerne vil gøre en forskel, for de mennesker der læser deres tanker og meninger.
Jeg vil træde ud af min tryghedszone og lægge mine historier ud, jeg vil dele mig, med de mennesker som af en eller anden uforklarelig årsag bliver ført forbi min blog, og jeg vil håbe på at jeg kan inspirere andre, ligesom jeg selv føler mig inspireret af mennekser der har vist vejen for mig.
Fra skabsblogger til verdensblogger!
Jeg trodser mine egne fordomme om mennesker der skriver på nettet, jeg tænker nyt, jeg omskriver den historie jeg har om at folk, der blogger bare er nogle egocentrerede mennesker der har brug for, at resten af verden skal kunne følge med i deres dagbog, til at folk der blogger(nu incl ego), er mennesker med noget på hjertet, noget de gerne vil dele med andre mennesker og nogen der gerne vil gøre en forskel, for de mennesker der læser deres tanker og meninger.
Jeg vil træde ud af min tryghedszone og lægge mine historier ud, jeg vil dele mig, med de mennesker som af en eller anden uforklarelig årsag bliver ført forbi min blog, og jeg vil håbe på at jeg kan inspirere andre, ligesom jeg selv føler mig inspireret af mennekser der har vist vejen for mig.
Fra skabsblogger til verdensblogger!
Abonner på:
Opslag (Atom)
