torsdag den 22. april 2010

tillid..en mærkelig størrelse

En i mit liv, har fået mig til at tænke lidt over hvad tillid er, og hvordan jeg har det med tillid..da jeg begyndte at gå og tænke over det, og give det energi, faldt jeg over en tekst jeg havde skrevet for ca. 4 måneder siden, ved ikke om det er sådan jeg stadig ser det, men kan helt klart se hvad jeg har ment da jeg skrev den, så her er den..bare for forundringens skyld..

Tillid er noget der opstår mellem to mennesker eller dig selv og dig selv, når du tager et valg om at være sårbar og blot for et øjeblik sænke dine parader og åbne dig op for muligheden for, at der minimum er 1 menneske i denne verden, der vil dig det godt og som ikke har tænkt sig at gøre dig ondt, og hvis det er sådan at du bliver såret i processen, så har du tillid nok til dig selv og det du tror på, tiæl at hvile i tanken om, at du nok skal klare dig igennem, uanset hvad livet kaster din vej. Det er at opleve hvordan gensidig respekt og forståelse, kan udvikle sig til en dyb kærlighed. En kærlighed der kan få en til at tvivle på tvivlen. Tvivle på, om den pessimisme du har overfor forhold og andre mennesker i virkeligheden er en stor illusion og noget der har holdt dig tilbage og at du har snydt dig selv for en masse smukke og dyrebare øjeblikke.
Lad denne åbenbaring lede dig og føl hvordan det er at være fortroligt med et andet menneske kan bringe glæde, ro og kærlighed med sig, og ikke kun de negatvie overbevisninger du har fyldt dit eget hovede med pga. frygten for at blive forladt eller såret. Smid frygten - drop den, for den gør intet godt for dig, den bidrager på ingen måde til dit velbefindende. Den skal, og må vige pladsen for håbet og ønsket om at være åben for at på et tæt og kærligt forhold til ikke mindst dig selv og det du brænder for, men også for at lukke et andet menneske ind i din verden. Et forhold der er baseret på det lys du kan se i dig selv, og i andre mennesker, og vigtigst af alt er det baseret på tillid!