Når dit hjerte ikke længere kan stå til smerten, når det du altid har troet på ikke længere er, når dine drømme brast, når dine håb svinder, når den kærlighed du troede skulle være for evigt, ikke længere er og de drømme du har haft for dit liv, kun er en fjern stjerne, når alt hvad du havde kært ikke længere kan mærke din kærlighed, selvom den er så stærk at det føles som om den er ved at flyde over, når dine ord ikke længere vejer mere end guld, når din sjæl ikke længere kan klare smerten, da vender du dig mod din gud, mod din tro, mod din ubetinget kærlighed til dig selv og universet, og tanken om at det eneste ingen kan tage fra dig, er din skæbne, alt hvad der skal ske, sker..og der er intet du kan gøre eller sige, der nogensinde vil kunne ændre på det. Find ro og fred i med tanken om, at de aftaler du har lavet inden du kom hertil, ikke kan brydes og lad dit hjerte fylde med tiltro til det der er større end dig selv!