tirsdag den 26. oktober 2010

tja..det får vi a se..

Ja..hvad skal jeg skrive..jeg finder det yderst udfordrende at sætte mig ned for at skrive, uden helt at kunne sætte min finger på hvad jeg gerne vil skrive.

Nogen gange kan jeg bare mærke at der er noget der gerne vil ned på papiret, det er en fornemmelse, men ikke desto mindre, plejer den at have ret, når jeg vælger at følge den, i stedet for bare at ignorere den.

Jeg kan starte med at fortælle lidt om min dag. Jeg sidder hjemme i min stue, kigger på ilden brænde i brændeovnen, annie lenox i ørerne, lektielæsende drenge ved siden af mig i sofaen, og er føler mig lun og veltilpas. Jeg har brugt dagen meget anderledes end jeg havde planlagt. Kender i det, når man har planlagt sin dag, og pludselig ringer tlf, også skal man noget helt andet. Jeg elsker når det sker, jeg elsker når livet viser mig hvor uforudsigeligt det kan føles, og hvor lidt kontrol over det vi i virkeligheden har.

Jeg har det sidste stykke tid arbejdet på et projekt med en to dygtige kollegaer, omkring kvinder. Jeg vil ikke indvie jer i alle detaljerne, da vi er langt fra færdige, men jeg vil stadig gerne tale lidt om det, da det er noget der rør mig.

Groft sagt, handler det om KVINDER, og hvordan vi tit glemmer os selv, i vores familie, vores børn, vores arbejde, de pligter vi fejlagtigt tror vi er de eneste der kan håndtere rigtigt og alle de gode gerninger vi render rundt og gør hele tiden. Og ja, jeg siger vi, fordi jeg tror på at alle kvinder har det sådan her, på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det handler om at vi skal give os selv tid til at huske på hvem vi er, og hvad vi brænder for. Der er ingen tvivl om at vi selvfølgelig brænder for vores familie, og at den er vores første priotet.

Jeg vil nu være så egoistisk at skrive her sort på hvidt, at vi skal skulle lære engang imellem at sætte os selv først, og det er det vores mission med projektet er. At vi, som kvinder, hiver et par timer, eller et par dage (alt efter hvor hardcore du er), ud af din kalender og helliger os, os selv og vores velbefindende.

FUCK, om vasketøjet bugner, om der ikke er mad i køleskabet, om mailboksen bugner lidt med folk der vil have svar, om din chef er på nakken af dig! Andre mennesker er også udstyret med arme, ben og kan godt tænke selv. Du er som kvinde uvurderlig, og alt hvad du gør er fantastisk, men verden falder ikke sammen, fordi du slapper af et øjeblik.
Jeg kender rigtig mange kvinder der er rigtig gode til det her, som tager sig den tid de har brug for.
Men jeg kender også rigtig mange de ikke gør det. Enten fordi de er bange for hvad andre vil tænke, fordi de ikke føler de fortjener det, eller fordi de simpelthen har for meget modstand på at være så egoistiske at sætte dem selv først. Og det er der mit drive lægger.
Min kollega delte en oplevelse der vitterlig skræmte mig.

Hun havde været på arbejde, hvor de havde haft en runde i blandt medarbejderne, der er 99 % kvinder, omkring hvad der havde gjort dem glade ved deres morgen. 29 ud af 30 (hvoraf min kollega var nummer 30), svarede noget omkring deres børn. Lille Jonas tog selv sine støvler på til morgen, eller søde Pernille spiste alt sin all brand. Osv.
Kun én, svarede at der var en sød mand der havde smilet til hende i toget, og det var hun sku blevet helt varm af ;)

Der er ingen tvivl om at det er dejligt når man har en stille og rolig morgen med sine børn hvor alt går som det skal, og det er på ingen måde for at negliciere at det helt sikkert har gjort dem glade, men jeg syntes at det er tragisk, at ingen af dem rejste sig op og sagde, ”jeg havde bare det hedeste morgen sex, så hvis jeg går mærkeligt ved i hvorfor” eller ”jeg havde en vidunderlig meditation inden jeg stod op” eller ”jeg stod op 30 min før resten af huset, så jeg havde tid til at gøre mig rigtig lækker” eller ” jeg sov en halv time længere, fordi det trængte jeg virkelig til” og ja..jeg kunne blive ved.

Det her er ikke et rødstrømpe projekt, tvært imod. Min mening er at mænd burde gøre det samme, jeg skriver bare om kvinder fordi det er det jeg, (af åbenlyse årsager), bedst kan udtale mig om.

I mænd får altså også meget gladere kærester og koner, hvis i tager børnene en eftermiddag eller giver hende en tur til frisøren, beder hende om at gå ud og spille en omgang paintball eller su mobrydning for at komme ud med nogle aggressioner, hvis det er det hun trænger til!

Jeg glæder mig rigtig meget til at projektet kommer op at køre, og det er helt sikkert ikke det sidste i høre til det. Mon ikke også der kommer en invitation til alle de dejligt kvinder jeg kender ;)
Der kan i se..der var noget at sige alligevel..
Sleep tight..

søndag den 24. oktober 2010

model eller model ikke :)

Jeg har været så heldig at få taget billeder af en meget talentfuld fotograf, som oven i hatten også er et rigtig rart menneske, og netop den grund, vil jeg løbende dele hans arbejde med jer igennem min blog, og jeg vil virkelig opfordre alle der skal have taget billeder, og det er af jeres børn, børnebørn, eller halvafklædte billede til jeres bedre halvdel, så kontakt Kristian Mads Kristiansen på http://www.fotovaerk.dk/

Der er ingen af de billeder jeg lægger op der har været igennem retouche, da jeg holder meget af når tingene ser ud som de nu engang er, med hvad det nu må indebære..hehe

Det blomstrende Slagsmaal

Jeg sætter stor pris på poesi, og jeg føler lige for at dele dette lille stykke poesi med jer, som jeg holder meget af. Jeg elsker hvordan ord, kan få noget så grimt og banalt som et værtshusslagsmål, til at lyde som noget af det smukkeste..så tak for det!





Det blomstrende Slagsmaal

Der sejler et grønt Billard mellem Borde og Stole.
Han slaar, - og en Valmue breder sin blødende Krone
Der vugger i Taagernes Sø, og kysser den vinrøde Mund
en sommergrøn Ø. med Kronbladets Rund
Der leges med Kugler, med elfenbensskinnende Sole, og blusser af Varme mod Bleghedens snehvide Tone.
og Solens Gang Se Valmuens Blod!
beherskes af Klang I Sne har den Rod!
fra Queue´r, som føres, stødes i Fest Har Sommerens knuste Hjerte mon blødt
af Guder i Skjorteærmer og Vest. og trodser det Vintrens Hvidhed med rødt?


Og Drukkenskabs-Guder behersker den frodige Ø, En Tumlen med Slag imod Arme og Næse og Bringe!
behersker Tobakstaagernes Elv, Et Øje faar dér sin Bekomst!-
men ikke sig selv.
En Stedmoderblomst
Den ene Almægtige langer den anden en Queue faar foldet sig ud, og i farvede, flydende Ringe
og rammer hans Glas, mod Næse og Kind
hvor Almagt har Plads, den hovner ham blind.
og Riget og Magten, skabte i Rus, En Stedmoderblomst i lilla og blaat
er styrtet med Glassets Kvasen i Grus. staar nænsomt mod Storstadsbleghed, mod graat.


Der flammer en Himmel i rasende hvidt for hans Øjne, I Guder! '
Nu blusser der Blomster, naar I ikke hersker,
som svinges et glødende Sværd En større og vildere Gud,
i taageblaat Vejr.
Hvis sælsomme Bud
Han glatter de Krøller, som ned over Panden er Farvernes Blomstring, naar hidsigt I slaas og
er strøgne I tærsker
mod Øjnenes Bryn, ser Jubel og Pragt,
og som i et Syn hvor I kun ser Mangel paa Magt.
han ser, at den andens Næse er rød, Er Herskeren ikke en grusom Vild,
alt rødt er et Maal for Boxerens Stød.
Der søger sig Skønhed i Blomsternes ild?

- Tom Kristensen (1920)

skattejagt


Jeg holder meget af at hygge mig..jeg kan godt lide og genfinde min barndomsglæde, og jeg er et af de mennesker der er så velsignet, at den kun lægger lige under overfladen :)


Dette kom til udtryk i sidste uge da jeg var i mit lokale shoppingcenter, for at..ja shoppe, me min gode ven peter. Der var noget event af en art, hvor der var planlagt en skattejagt rundt i centret, hvor man skulle samle nogel brikker, bringe dem tilbage til startstedet også ville man få en præmie..ihhhh det er da dejligt..


Vi behøvede ikke andet end at veksle blikke i 2 split sekunder før vi blev enige om, at det var da ikke kun for børn, det måtte også gælde barnlige sjæle :) Så vi gik hen for at få os et skattekort, også gik vi ellers igang :)


Nok at sige, vi gennemførte og fik vores præmie, som vi afleverede til nogle børn.. :)


Jeg elsker at jeg er den type menneske der gør ådan nogle ting, og jeg elsker at jeg har en ven der nyder at gøre det med mig. Det er den slags oplevelser der gør at jeg kan overleve i en verden der er fyldt med mennesker, der efter min mening, burde bruge mere tid på ting der gør dem glade, og får dem til at smile. Der er ingen tvivl om at vi fik mange af de dersens..


"Det er altså for børnene, hvad i al videste verden bilder i jer ind a rende rundt og te jer på den måde!"


Men jeg ved, at inderst inde ville de ønske at de selv rendte rundt og ledte efter brikker, og jeg håber på at jeg i det mindste kan inspirere nogen mennesker, til, bare engang imellem, at genfinde deres indre barn, det har godt af at komme ud og lege engang imellem.


En bladkamp, pudekamp, skattejagt, gynger på en legeplads, der er så mange muligheder, verden er en stor legeplads, og det elsker jeg den for..det er bare op til os at lege på den :)