Det blomstrende Slagsmaal

Jeg sætter stor pris på poesi, og jeg føler lige for at dele dette lille stykke poesi med jer, som jeg holder meget af. Jeg elsker hvordan ord, kan få noget så grimt og banalt som et værtshusslagsmål, til at lyde som noget af det smukkeste..så tak for det!

Det blomstrende Slagsmaal

Der sejler et grønt Billard mellem Borde og Stole.

Han slaar, - og en Valmue breder sin blødende Krone
Der vugger i Taagernes Sø, og kysser den vinrøde Mund
en sommergrøn Ø. med Kronbladets Rund
Der leges med Kugler, med elfenbensskinnende Sole, og blusser af Varme mod Bleghedens snehvide Tone.
og Solens Gang Se Valmuens Blod!
beherskes af Klang I Sne har den Rod!
fra Queue´r, som føres, stødes i Fest Har Sommerens knuste Hjerte mon blødt
af Guder i Skjorteærmer og Vest. og trodser det Vintrens Hvidhed med rødt?


Og Drukkenskabs-Guder behersker den frodige Ø, En Tumlen med Slag imod Arme og Næse og Bringe!
behersker Tobakstaagernes Elv, Et Øje faar dér sin Bekomst!-
men ikke sig selv.

En Stedmoderblomst
Den ene Almægtige langer den anden en Queue faar foldet sig ud, og i farvede, flydende Ringe
og rammer hans Glas, mod Næse og Kind
hvor Almagt har Plads, den hovner ham blind.
og Riget og Magten, skabte i Rus, En Stedmoderblomst i lilla og blaat
er styrtet med Glassets Kvasen i Grus. staar nænsomt mod Storstadsbleghed, mod graat.


Der flammer en Himmel i rasende hvidt for hans Øjne, I Guder! '

Nu blusser der Blomster, naar I ikke hersker,
som svinges et glødende Sværd En større og vildere Gud,
i taageblaat Vejr.

Hvis sælsomme Bud
Han glatter de Krøller, som ned over Panden er Farvernes Blomstring, naar hidsigt I slaas og
er strøgne I tærsker
mod Øjnenes Bryn, ser Jubel og Pragt,
og som i et Syn hvor I kun ser Mangel paa Magt.
han ser, at den andens Næse er rød, Er Herskeren ikke en grusom Vild,
alt rødt er et Maal for Boxerens Stød.

Der søger sig Skønhed i Blomsternes ild?

- Tom Kristensen (1920)