banko

Så bliver sporarbejde lidt mere sjovt :) Banko, tillykke, du har vundet ti kg hakkekød

...

Så sandt som kun hun kunne sige det..

et undskyld..eller?

Jeg så Mick Øgendahls undskyld her den anden dag, og fandt mig selv blive inspireret. Jeg ved ikke om det gør noget bedre, eller om der er nogen der kan bruge det til noget. Jeg har intet behov for at være en omvandrende undskyldning for mig selv, men jeg har brug for at sige undskyld til de mennekser jeg mener jeg skylder en undskyldning. Det er ikke noget jeg har tænkt mig at gøre her, for det er en kende for personligt for mig, og jeg ved ikke om det bliver lige nu, men nu er det hvertfald i mine tanker, og mon ikke det bliver til noget inden længe.

Der lægger rigtig meget i ordet undskyld for mig. Der er mange mennesker, der ikke tager undskyld for særlig meget, ordet i sig selv, syntes jeg er blevet nedværdiget utrolig meget. For i virkeligheden er, undskyld, jo et stort ord. Det har en stor betydning. Det betyder at den person der siger det til dig angre, og har det dårligt over det han eller hun undskylder for. Det er hvertfald hvad det betyder for mig.

"undskyld, ja det kan du sagtens sige - hvad med at lade være med at gøre noget du skal sige undskyld for!"

de ord er skam også kommet ud af min mund, det er det der kommer op, når jeg er såret og føler mig uretfærdigt behandlet. Men i virkeligheden viser det jo et stort commitment fra den person der kommer med undskyldningen.

Det der kan være svært, er at tillade sig selv at tage imod undskyldningen, for når vi, som menneseker gør det, så er vi sårbare, så lægger vi vores våben og tilgiver, og det er i min verden noget af det sværeste. Det kan være meget energifyldt at være vred og føle sig pisset på. Det er noget vi hele tiden kan bygge videre på, og få det endnu dårligere over. Men det øjeblik vi vælger at tilgive et andet menneske, så sætter vi både os selv og den anden fri, og det mine damer og herre, det er guddommelighed i sin reneste form. Når vi tager et bevist valg om at gøre det, der er bedst for os selv og for et andet menneske, så er vi højt oppe i energierne. Når vi hæver os selv op over, skyld, skam, frygt og had, og vælger at tro på det gode i os selv og andre.

Kærlighed folkens..det er det, det handler om.

fortrydelser og tanker

Jeg finder til tider mig selv sidde og tænke...jeg sidder og tænker på om jeg har levet mit liv som jeg gerne ville og, hvis jeg kunne om der var ting jeg ville gøre om, eller gøre anderledes..

Jeg har altid haft sådan et meget dybsindigt (syntes jeg selv), svar der lydder noget i retning af, at jeg ikke vil ændre noget, for det har gjort mig til den jeg er...og bla bla bla
Men skal jeg være helt ærlig, og det er der engang en der har lært mig at man skal, så er der nok et par smådetaljer rundt omkring i mit livs novelle, jeg godt kunne finde på at udsætte for lidt retteblæk.

Der er nogle tåre og nogle situationer, som jeg godt kunne have sparet andre, og ikke mindst mig selv for. Ting jeg ikke føler jeg er vokset synderlig meget af, men sådan set bare føles som om de har været der fordi der skule lidt fyld og drama i historien, for at nogen gad læse den..kender i det? Hvis nu ens liv var en roman, gad man så selv at købe den?

Der er ingen tvivl om, at hvis jeg sad og læste min egen historie, ville jeg få stor medfølelse for hovedrolleind haveren. Så hvordan kan det være at jeg ikke har det normalt? hvordan kan det være at jeg skal træde så meget ud af mit liv, før jeg kan se tingene klart? Det er vel sådan set ligemegt, så længe det virker, men jeg syntes at det demonstrere rigtig godt, hvor hårde vi mennesker tit er ved os selv, og hvor sjældent vi os selv den pause vi inderst inde godt ved, at vi har brug for.

Tilbage til retteblækken. Jeg har efterhånden mødt en del mennesker. Jeg har elsket, hadet, savnet, mistet, og genfundet, alt sammen i et stor samsurium. Jeg har oplevet at få mit hjerte knust flere gange end jeg har lydt til at tænke på, og der er også visse ting på min kappe, som jeg helst ikke reklamere med.
Jeg føler uden tvivl at der er mennesker i mit liv, der er blevet unødvendigt såret, men så alligevel..var det nu unødvendigt? har det ikke lært mig en masse ting om min og andres måde at tackle tingene på? har det ikke lært mig meget om livet? jamen det har det jo..og det gør det stadig, jeg lærer nye ting hver dag. Der kommer hele tiden ting op til overfladen med den simple årsag at vise mig ting omkring livet. Og hvor er jeg i bund og grund taknemmelig for netop det.

Jeg kan spille ping pong i mit hovede i dagevis omkring det her emne, er der noget der har været spildt? Det tror jeg i bund og grund ikke at der er. Jeg tror at vores følelser kan narre os til at tro det, og at vores overbevisninger også har en finger med i spillet. Jeg tror at de ting vi lærer og udsætter os selv og andre for, alle sammen er med til at forme os og gøre os til de mennesker vi er. Hvad vi vælger at gøre med de ting der sker for os, er vores eget valg, om vi vælger at kigge på dem, og bruge dem til at vokse af, eller om vi vælger at bruge dem til at bekræfte os i vores egne negative historier omkring hvordan vores liv er, og altid har været.

Så i sidste ende, holder jeg mig til mit mantra - nej jeg fortryder ikke noget, for de valg jeg har taget ud fra det jeg har oplevet, har været med til at gøre mig til den jeg er..

3 gange 3

Jeg sidder her og tænker over hvilke ting der er vigtige for mig. Jeg finder det yderst nyttigt, engang imellem at sætte mig ned, og fastlægge hvad der gør mig rigtig rigtig glad og hvilke værdier jeg gerne vil leve efter.

Det er vigtigt for mig, at min nærmeste og jeg selv har et godt heldbred.
Det er vigtigt for mig, at kan give udtryk for de ting jeg føler, også når de ikke er positive.
Det er vigtigt for mig, at jeg har et hjem hvor jeg føler mig tryg og kan slappe af i min krop og i mit sind.

Det gør mig rigtig glad, når jeg får et spontant kram fra en jeg holder af.
Det gør mig rigtig glad, når jeg er ude og danse og føler mig godt tilpas i min krop.
Det gør mig rigtig glad, når jeg kan gøre gode ting for andre mennesker og samtidig blive anderkendt for det.

Mine værdier er..
- kærlighed frem for alt, at jeg elsker med alt hvad jeg har
- forblive tro overfor mig selv
- at jeg, og dem i min verden kan være trygge, men med en tilpas mængde kriller og spas i maven

Jeg lærer noget nyt omkring mig selv, hver gang jeg gør det her. Og der er ingen tvivl om, at jeg har meget mere, men der er en gave for mig i at lære at begrænse mig :)

back from out of space

Det er længe siden at jeg har skrevet.
Jeg har ikke følt mig inspireret.
Hver gang jeg har sat mig ned for at skrive, er det som om der er en der har smækket computeren sammen og sagt, NEJ, du skal da slet ikke bryde dig om at skrive noget som helst!

Der er sket rigtig mange ændringer i mit liv, der er gode og der er udfordrende. Men hvem sige nej til en god udfordring? :)

Jeg har lært rigtig mange ting om mig selv det sidste halve år, og jeg vil strække mig så langt, som til at sige, at det har været den meste transformerende tid for mig.

Når jeg ikke har det godt, så har jeg heller ikke lyst til at skrive. Når jeg er træt, så gemmer jeg mig foran mit fjernsyn, passer min familie og mine venner, danser om lørdagen, også er det dét! Jeg kommer ikke med nogen udtalelser, der kan lægge op til debat, jeg tager ingen kampe for sjovs skyld, og for at lære noget om mig selv i konflikter. Jeg gør intet der på nogen måde er nervepirrende.
Men jeg kan godt mærke at det er ved at vende. Jeg kan mærke at der er forandring på vej.
Jeg har været, og er stadig lidt, i en fase af at gennemgå gamle følelser. I ved, dem der lægger og ulmer. Nu skal de op, kigges på, vendes og drejes og derefter smides ud, for de gør mig det ikke godt. alle gamle tekster skal læses, alt musik høres igennem, alle ødelæggende overbevisninger omkring mig selv, og andre, skal skydes i sænk! De skal dø, for at noget nyt kan opstå, inden i mig! Jeg skal tilgive og sætte fri!
Som en underviser engang sagde til mig: "Vil du rense dine sår, ved at give dem ilt så de kan heale, eller vil du sætte et plaster på, hver gang det gør ondt, så du til sidst render rundt og er dækket med plastre?" Nu har jeg været dækket med plastre det sidste lange stykke tid, men nu er det slut, mange er revet af, og nogen et stadig på vej, og av, hvor gør det ondt i de små fine hår :) men det er godt, og det er rigtigt, og når jeg gør det, opdager jeg samtidig at der intet er at være bange for. Jeg dør ikke at lidt smerte, jeg dør ikke af at føle savn, og vigtigst af alt, så føler jeg mere og større kærlighed fra andre mennesker, jo mere jeg giver det til mig selv, og jo mere jeg giver mig selv lov til at mærke de ting der ikke er happy jazz.

Jeg har altid vidst de her ting, men jeg har ikke levet efter dem rigtig længe. Jeg har troet at det var nødvendigt at falde tilbage i gamle roller og følelser, for at føle at jeg var i live, jeg havde et behov for at føle mig elsket, igennem ikke konstruktiv kommunikation og mudderkast.
Jeg ved nu, at det kommer inden fra mig selv. Jeg ved at det handler om mig, og kun mig.
Det handler om hvad jeg siger til mig selv, og om jeg tager mig selv alvorligt nok, til at være i en realation. Og det er proffesionelt som privat. Det handler om at jeg skal løfte hovedet, give mig selv det jeg fortjener, og lære, at jeg allerede har alt hvad jeg nogensinde har drømt om, jeg skal bare kigge lidt bedre efter.

Og ved i hvad det vigtigste jeg har lært er?




nej...det gør jeg heller ikke...for så klog er jeg ikke..men jeg ved at jeg er varm inden i...og det er det eneste der tæller...

flere erfaringer med "systemet"

Jeg er nu i den heldige situation at jeg er i det offentlige system, som værne kontanthjælpsmodtager, fordi jeg skal igennem en forsikringssag og fordi min ryg er så smadret, at jeg har svært ved at arbejde. Det er min første personlig oplevelse med ”systemet”, på trods af at jeg har haft det tæt på livet i mange år, er det stadig noget helt andet selv at sidde i den varme stol.

Jeg er blevet nød til at bide i det sure æble, og finde frem til erkendelsen af, at det ikke gør noget at få hjælp, og at der også kan komme gode ting ud af det og være i det, man prædiker om :)

Min gode og nære ven, gjorde mig opmærksom på en meget gens tankegang i går. vi var på vej hjem fra byen og gik og snakkede om aktivering, sagsbehandlere mm. Og jeg har en meget stærk tro på, at man ikke skal gøre noget bare for at gøre det, man skal ikke tage et job, bare fordi ens sagsbehandler siger det, og man har lov til at sige nej tak til de tilbud der kommer, (min mening).

Der er jo en lovgivning, der hedder at når du er under 30, skal du i aktivering efter 3 måneder, hvis du ikke er blevet ansat, eller startet uddannelse.
Så siger min gode ven, som jeg respektere meget højt, pludselig til mig, at når jeg har været på kommunen og bedt om hjælp, så må jeg også tage imod den hjælp de mener jeg skal have, og som de kan tilbyde, fordi man kan ikke tillade sig at sige nej.

Jeg kunne straks mærke at det var en udtalelse, eg reagerede meget kraftigt på. Til at starte med er jeg ikke synderlig tilfreds med måden hele ”systemet” virker. Men den påstand at man ikke kan tillade sig at sige nej til hjælp, hvis det ikke er en hjælp man er interesseret i, var virkelig noget der gav mig lyst til at skrive.
Siden hvornår er det at hjælpe andre mennesker, blevet vedhæftet en masse krav, en masse ting du må og ikke må. Det er ikke hjælp for hjælpens skyld, det er hjælp med forventninger og med krav, og det pisser mig af.

Jeg har lov til at takke nej, hvis det er det, jeg har brug for. Jeg skal ikke tvinges ud i noget jeg kan mærke ikke vil være godt for mig, og jeg skal først og fremmest ikke stå med bøjet nakke, fordi jeg modtager hjælp, og derfor er blevet total umyndiggjort! Ikke en skid. Jeg køber den ikke, og jeg er sikker på at det heller ikke er vejen frem. Vi ved godt hvordan mennesker, der har gjort alt hvad de skulle, burde og følte sig pressede til, ser ud, ikke særlig godt. De er trætte og brugte, og det mener jeg er forkert. Og jeg vil ikke begynde at følge deres regler i stedet for mig eget hjerte.

Jeg siger ikke at man skal kunne gå op og inkassere penge fra det offentlige hele sit liv, uden at der bliver stillet nogen krav, men jeg mener at man som mennesker, skal have muligheden for at vælge fra, hvis det virkelig ikke er noget man har lyst til, eller for den sags skyld, ved på forhånd at man ikke kommer til at få noget ud af, fordi man kender sig selv godt nok til at vide, at så snart man sætter sig i den stol, så slukker man for alt hvad der hedder modtagelighed. Jeg fungere således, at hvis der er nogen der prøver at påtvinge mig noget, så bliver jeg stædig, også skal du godt nok være dygtig og inspirerende, hvis du skal få mig til at være engageret. Og jeg er sikker på at der er andre der har det, på samme måde som jeg.

Jeg mener uden tvivl, at det handler om at den enkelte person, i samarbejde med sin pågældende sagsbehandler, finder ud af hvad der fungere for ham eller hende, og hvis det ikke fungere for vedkommende (mig), at sidde til et fucking aktiveringsprojekt for at lære om cv skrivning og blive coachet på at ”jeg er god nok” , så skal jeg ikke sidde der. Det er spild af min tid, og spild af resurser, der kunne blive brugt på dem der virkelig har brug for det.

Det her kommer meget hurtigt til at lyde politisk, det er det ikke! Det er menneskeligt Jeg benægter ikke at der er politik, fordi det er der, i aller højeste grad, jeg gider bare ikke at beskæftige mig med den. Den er tung, den er ignorant, og den er ikke til at blive enige om. Det jeg føler for, skriver om og tænker på, er det menneskelige perspektiv i det. Jeg er uden tvivl et stærkt individ, der kan stå til rigtig meget, men jeg har stadig oplevet at gå grædende ud fra kommunen, efter hvad der skulle være et ”motiverende” møde.

Jeg har også mødt det modsatte, jeg har mødt hjælpsomme, søde, kærlige og fornuftige mennesker. Langt de fleste der arbejder på sådan et jobcenter er virkelig vidunderlig mennesker, der gerne vil hjælpe og gøre en forskel, men deres hænder er bundet, fordi det er ikke dem der laver reglerne. Igen ikke politisk, menneskeligt!

Jeg glæder mig til jeg er færdig. Jeg glæder mig til at jeg ikke skal tage derud og sidde og forsvare hvorfor det ikke lige er mig at starte en uddannelse som social og sundhedshjælper. Jeg har fundet fred med at sådan er det lige nu, og at jeg har en plan med det, en plan der nok skal lykkedes, og det gør at jeg kan holde hovedet oven vande, men jeg vil opfordre alle der har med kommunen at gøre, kig ind bagved de regler der bliver arbejdet under, og tænk på hvorfor de mennesker der sidder der til en, ikke flatterende løn, sidder der, og hvad de brænder for. For de brænder for noget, fuldstændig ligesom dig!

Vi er alle bare mennesker – uanset hvilken side af skranken vi sidder på!