happy newyear

så...ja, så sover hele huset, pigerne er taget hjem og her sidder jeg så, foran brændeovnen, halv kransekage, halv Therese, og mindes.
Det har jeg altid gjort, og dem der kender mig vil trække på smilebåndet når de læser dette. Jeg bliver altid meget følelsladet når det er nytår.

Meget eftertænksom og taknemmelig. 2010 har været et år med mange udfordringer, mange op- og nedture, mange sejre, og lidt flere fiaskoer end jeg vil indrømme :) 2010 var det år, hvor jeg lærte nyt om kærlighed, det år hvor jeg lærte nyt om taknemmelighed, det år hvor jeg lærte nyt om at selvom ting gør ondt, er det ikke ensbetydende med at det er galt.

Jeg sidder og kigger på de smukke blomster jeg har fået af mine dejlige veninder, tænker på hvor glad jeg er for at mine 3 bedste venner tog sig tid til at ringe fra deres nytårsfest i Oslo, for alle sammen at sige godt nytår til mig, fordi de savnede mig, at jeg lavet dejlig mad (og at der også er rester imorgen), og sidst men bestemt ikke mindst, har pustet serpentiner og sunget pivfalsk.

Jeg har tilbragt mit nytår med mennesker der er mit hjerte meget nært, og nu hvor freden har sænket sig over mig, tænker jeg på hvad det egentlig er der gør os specielle for andre mennesker. Hvad er det der gør at vi elsker lige netop dem vi gør. Ja, for vi går jo ikke rundt og elsker alle mennesker dybt og inderligt, jeg gør ikke hvertfald. Jeg kunne skrive romaner om hvorfor jeg elsker dem jeg gør, måske skulle jeg gøre det en dag.
Men hvad er det der gør mig speciel for netop de mennesker? Hvad er det der gør at de vælger mig og ikke hvilken som helst anden. Der er meget guld for mig, i at opdage, alle de egenskaber jeg har og at den jeg er, bidrager til deres liv på en måde, ingen anden har gjort før.

Jeg sidder også og tænker over, hvorfor jeg skriver, og dette er ikke svært for mig at svare på.
Jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være, jeg skriver fordi det er den eneste ting jeg aldrig vil kunne holde op med, jeg skriver fordi jeg har noget at tilbyde andre mennesker, noget som kun jeg kan give, fordi jeg netop er den jeg er. Fordi ingen anden har det samme at sige, som jeg.

Jeg er taknemmelig for min nytårsaften, og jeg håber at jer derude har det på samme måde, hvad end det indebærer for jer.

Jeg glæder mig til et spændende 2011, med masser af nye bekendskaber, tilgivelse, accept og kærlighed.

Må vinterstormen der raser i nat bringe jeg ro.

Jeg sidder og fifler lidt med ordet respekt..hvad det betyder for mig, og hvad et har betydet i mit liv, og i mine relationer med andre mennesker, lige fra mine forældre til mine elskere.

Hvis du slår det op i ordbogen, står det beskrevet sådan her:

Respekt substantiv, fælleskøn Skjul overblik

Betydninger:
anerkendelse af nogens eller nogets værdi, status, vigtighed, berettigelse el.lign.
frygt for en autoritet, stærke naturkræfter m.m.

Faste udtryk:


al ære og respekt

enhver (alle, ..) med respekt for sig selv

med al (ære og) respekt for

respekt

sætte sig i respekt

vise den sidste respekt

vise den sidste ære/respekt
Orddannelser

Bøjning -en
Udtale [ʁεˈsbεgd]
Oprindelse fra latin respectus 'seen tilbage', af respicere 'se tilbage, tage hensyn til'
Betydninger
1. anerkendelse af nogens eller nogets værdi, status, vigtighed, berettigelse el.lign.
Synonymer agtelse ærbødighed Antonym despekt
grammatik respekt for NOGEN/NOGET der står respekt om NOGEN/NOGET

Eksempler gensidig respekt behørig respekt dyb/stor respekt manglende respekt have/nære respekt for respekt for menneskerettighederne aftvinge respekt indgyde/skabe respekt vise respekt for nyde respekt

Jeg har stor respekt for ham, fordi han lærte os at være demokratiske, at lytte til andres ideer fagb-sex92Inger Agger: Det blå værelse. Kvindeligt vidnesbyrd fra exilet - Hans Reitzels Forlag, 1992.

Årsagerne til ulykkerne er i otte tilfælde manglende respekt for vigepligtsreglerne MjylA90Midtjyllands Avis (avis), 1990.

2. frygt for en autoritet, stærke naturkræfter m.m.


Det var svært for mig at lave ballade. Jeg havde nemlig en enorm respekt for mine lærere Mix88Mix (musikblad for unge), 1988.

Faste udtryk
al ære og respekt
bruges for at udtrykke at en udtalelse ikke skal forstås som en indirekte eller for kraftig kritik

Hun har i hvert fald – al ære og respekt for hendes forgængere – sat en helt ny standard for bollebagning i kollektivet privbrev92privatbrev, 1992.

enhver (alle, ..) med respekt for sig selv
enhver som tager sig selv eller sin opgave alvorligt

Enhver bank og sparekasse med respekt for sig selv venter besøg af en røver SvÅMad90Svend Åge Madsen: Mellem himmel og jord (noveller) - Gyldendal, 1990.

med al (ære og) respekt for
trods den ærbødighed jeg føler for SPROGBRUG bruges som hensynsfuld indledning til fx kritik eller indvending

Med al respekt for de mange kræfter, der er lagt i æltningen af denne dej, så er det jo ikke videre smart, hvis brødet bliver så stort, at det ikke kan komme ind i ovnen BerlT90Berlingske Tidende (avis), 1990.

respekt
bruges som kommentar for at udtrykke anerkendelse af nogen eller noget SPROGBRUG især unge uformelt
grammatik respekt til NOGEN

Herhjemme er der allerede en del DJ's, der spiller pladen. Respekt til Snooze Akt97Aktuelt (avis), 1997.

Bådteatret lader veloplagt en indvandrer forvandle sig til en socialdemokratisk pølsedansker. Vi siger respekt, mand! BerlT2003Berlingske Tidende (avis), 2003.

sætte sig i respekt
vinde andres respekt, i kraft af sin personlighed eller med autoritære midler

nu må lærerne sætte sig i respekt og med deres autoritet tvinge ballademagerne til at være rolige Pol2002Politiken (avis), 2002.

vise den sidste respekt
= vise den sidste

vise den sidste ære/respekt
vise respekt og ærbødighed for en nylig afdød person, fx ved at komme til stede ved vedkommendes begravelse
grammatik NOGEN viser NOGEN den sidste ære

De lignede et kompagni soldater, med løftede sabler, der viser deres afdøde kammerat den sidste ære Prox91PROXIMA (tidsskrift for science fiction), 1991.
Orddannelser
Sammensætninger respektfølelse selvrespekt

Hvis du googler på billeder, er dette det første billede der kommer op på skærmen

Og selvom dette billede kommer en del længere nede, syntes jeg nu at det er fedt :)

Der er så mange forskellige måder at tolke på ordet.

Det gør en forskel hvor vidt du taler om respekt på din arbejdsplade, respekt i din familie, respekt overfor din partner, respekt i køen i netto,respekt for verdensfreden. Det jeg tænker på er, om respekt "bare" er respekt, eller om der er flere former og underkategorier, om i vil.

Jeg har oplevet respekt og jeg har oplevet respektløshed.

Jeg har vist respekt og jeg har vist respektløshed.

Min opdragelse gik meget på at vise andre mennesker respekt, "Therese, du skal behandle andre mennesker, som du ønsker at de skal behandle dig", var en sætning min mor holdt meget af. Og det gjorde jeg også de første mange år af mit liv. Lige indtil jeg oplevede at andre mennesker ikke altid gjorde det samme. Jeg husker tydeligt første gang jeg oplevede, (hvad jeg følte), var respektløshed overfor mig. Jeg kunne slet ikke forstå det, for nu havde jeg jo rendt rundt og behandlet alle efter min lille mantra, og nu var der pludselig nogen der præsenteret mig for et andet regelsæt. "Sørg for at få ram på andre, før de får ram på dig"

Det var en oplevelse der gjorde mig en del ældre, på meget kort tid. Også begyndte hele møllen med at skulle lave mine egne moralske regelsæt, hvad er okay for mig, og hvad er ikke okay for mig. Og tro mig, jeg er ikke færdig.

Jeg tvivler på om jeg nogensinde bliver færdig, men en ting jeg ved, er at der er mange af de ting jeg har accepteret i tidens løb, og mange af de bedrifter, som jeg selv har været ude i, der aldrig ville gå hos, eller med mig, den dag idag.

Jeg er taknemmelig for udvikling, jeg er taknemmelig for livet og jeg er taknemmelig for respekten. For at den er tilstede i mit liv, for at jeg ser den hver dag og for at jeg har muligheden for at vi se mine medmennesker den.

Jeg kan til tider være ked af den mangel på respekt der har været i mit liv, og den mangel på respekt, jeg har vist andre mennesker, der måske nok (set i bagkloghedens dejlige spejl), havde fortjent.

Hvad er respekt for dig? Hvornår oplever du respekt, og husker du at sige tak?

Hvis jeg skulle summere ordet respekt op, på en meget simpel måde, ser det sådan er ud:

kærlighed

Giv mig en kærlighed der intet forvrænger - giv mig en kærlighed der intet fortrænger - giv mig en kærlighed der intet fornægter.

Kærlighed er hengivelse.

Kærlighed er en kilde der løber alene for den elskedes skyld - uden forventning om gengæld.

Kærlighed er plads, kærlighed er rum, kærlighed er frihed.

Kærlighed er at blive modtaget som vi er - og modtage andre som de er.

Kærlighed er filmen der aldrig slutter - og krigen der blev kæmpet i kærlighedens navn.

Kærlighed er den kraft der gennemstrømmer alt levende - kærlighed er den kraft der holder alt sammen.

Kærlighed er her altid!

lidt om at blive i din egen buisness..eller kaffekop :)

Hvis folk siger:

"Jeg syntes at din filosofi er noget pis", svarer du: "mange tak - jeg påskønner at du deler din mening."

Og hvis de siger :

"Jeg syntes at det tror på, er åndsvagt, og at du er dum i nakken og risikere at falde på røven", svarer du:

"Tak fordi du siger din mening, det hjælper mig til at samle tankerne. Jeg kunne især godt lide den måde, den kakerlak travede rundt på kanten af din kaffekop på, mens du havde travlt med at tale om mit liv og måden jeg lever det. Og det der gjorde mig mest ellevild af begejstring, var, da den stoppede op, blinkede til mig, og pissede i din kaffekop. Jeg elskede dig, jeg var bare helt vild med det!".

tja..det får vi a se..

Ja..hvad skal jeg skrive..jeg finder det yderst udfordrende at sætte mig ned for at skrive, uden helt at kunne sætte min finger på hvad jeg gerne vil skrive.

Nogen gange kan jeg bare mærke at der er noget der gerne vil ned på papiret, det er en fornemmelse, men ikke desto mindre, plejer den at have ret, når jeg vælger at følge den, i stedet for bare at ignorere den.

Jeg kan starte med at fortælle lidt om min dag. Jeg sidder hjemme i min stue, kigger på ilden brænde i brændeovnen, annie lenox i ørerne, lektielæsende drenge ved siden af mig i sofaen, og er føler mig lun og veltilpas. Jeg har brugt dagen meget anderledes end jeg havde planlagt. Kender i det, når man har planlagt sin dag, og pludselig ringer tlf, også skal man noget helt andet. Jeg elsker når det sker, jeg elsker når livet viser mig hvor uforudsigeligt det kan føles, og hvor lidt kontrol over det vi i virkeligheden har.

Jeg har det sidste stykke tid arbejdet på et projekt med en to dygtige kollegaer, omkring kvinder. Jeg vil ikke indvie jer i alle detaljerne, da vi er langt fra færdige, men jeg vil stadig gerne tale lidt om det, da det er noget der rør mig.

Groft sagt, handler det om KVINDER, og hvordan vi tit glemmer os selv, i vores familie, vores børn, vores arbejde, de pligter vi fejlagtigt tror vi er de eneste der kan håndtere rigtigt og alle de gode gerninger vi render rundt og gør hele tiden. Og ja, jeg siger vi, fordi jeg tror på at alle kvinder har det sådan her, på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det handler om at vi skal give os selv tid til at huske på hvem vi er, og hvad vi brænder for. Der er ingen tvivl om at vi selvfølgelig brænder for vores familie, og at den er vores første priotet.

Jeg vil nu være så egoistisk at skrive her sort på hvidt, at vi skal skulle lære engang imellem at sætte os selv først, og det er det vores mission med projektet er. At vi, som kvinder, hiver et par timer, eller et par dage (alt efter hvor hardcore du er), ud af din kalender og helliger os, os selv og vores velbefindende.

FUCK, om vasketøjet bugner, om der ikke er mad i køleskabet, om mailboksen bugner lidt med folk der vil have svar, om din chef er på nakken af dig! Andre mennesker er også udstyret med arme, ben og kan godt tænke selv. Du er som kvinde uvurderlig, og alt hvad du gør er fantastisk, men verden falder ikke sammen, fordi du slapper af et øjeblik.
Jeg kender rigtig mange kvinder der er rigtig gode til det her, som tager sig den tid de har brug for.
Men jeg kender også rigtig mange de ikke gør det. Enten fordi de er bange for hvad andre vil tænke, fordi de ikke føler de fortjener det, eller fordi de simpelthen har for meget modstand på at være så egoistiske at sætte dem selv først. Og det er der mit drive lægger.
Min kollega delte en oplevelse der vitterlig skræmte mig.

Hun havde været på arbejde, hvor de havde haft en runde i blandt medarbejderne, der er 99 % kvinder, omkring hvad der havde gjort dem glade ved deres morgen. 29 ud af 30 (hvoraf min kollega var nummer 30), svarede noget omkring deres børn. Lille Jonas tog selv sine støvler på til morgen, eller søde Pernille spiste alt sin all brand. Osv.
Kun én, svarede at der var en sød mand der havde smilet til hende i toget, og det var hun sku blevet helt varm af ;)

Der er ingen tvivl om at det er dejligt når man har en stille og rolig morgen med sine børn hvor alt går som det skal, og det er på ingen måde for at negliciere at det helt sikkert har gjort dem glade, men jeg syntes at det er tragisk, at ingen af dem rejste sig op og sagde, ”jeg havde bare det hedeste morgen sex, så hvis jeg går mærkeligt ved i hvorfor” eller ”jeg havde en vidunderlig meditation inden jeg stod op” eller ”jeg stod op 30 min før resten af huset, så jeg havde tid til at gøre mig rigtig lækker” eller ” jeg sov en halv time længere, fordi det trængte jeg virkelig til” og ja..jeg kunne blive ved.

Det her er ikke et rødstrømpe projekt, tvært imod. Min mening er at mænd burde gøre det samme, jeg skriver bare om kvinder fordi det er det jeg, (af åbenlyse årsager), bedst kan udtale mig om.

I mænd får altså også meget gladere kærester og koner, hvis i tager børnene en eftermiddag eller giver hende en tur til frisøren, beder hende om at gå ud og spille en omgang paintball eller su mobrydning for at komme ud med nogle aggressioner, hvis det er det hun trænger til!

Jeg glæder mig rigtig meget til at projektet kommer op at køre, og det er helt sikkert ikke det sidste i høre til det. Mon ikke også der kommer en invitation til alle de dejligt kvinder jeg kender ;)
Der kan i se..der var noget at sige alligevel..
Sleep tight..

model eller model ikke :)

Jeg har været så heldig at få taget billeder af en meget talentfuld fotograf, som oven i hatten også er et rigtig rart menneske, og netop den grund, vil jeg løbende dele hans arbejde med jer igennem min blog, og jeg vil virkelig opfordre alle der skal have taget billeder, og det er af jeres børn, børnebørn, eller halvafklædte billede til jeres bedre halvdel, så kontakt Kristian Mads Kristiansen på http://www.fotovaerk.dk/

Der er ingen af de billeder jeg lægger op der har været igennem retouche, da jeg holder meget af når tingene ser ud som de nu engang er, med hvad det nu må indebære..hehe

Det blomstrende Slagsmaal

Jeg sætter stor pris på poesi, og jeg føler lige for at dele dette lille stykke poesi med jer, som jeg holder meget af. Jeg elsker hvordan ord, kan få noget så grimt og banalt som et værtshusslagsmål, til at lyde som noget af det smukkeste..så tak for det!

Det blomstrende Slagsmaal

Der sejler et grønt Billard mellem Borde og Stole.

Han slaar, - og en Valmue breder sin blødende Krone
Der vugger i Taagernes Sø, og kysser den vinrøde Mund
en sommergrøn Ø. med Kronbladets Rund
Der leges med Kugler, med elfenbensskinnende Sole, og blusser af Varme mod Bleghedens snehvide Tone.
og Solens Gang Se Valmuens Blod!
beherskes af Klang I Sne har den Rod!
fra Queue´r, som føres, stødes i Fest Har Sommerens knuste Hjerte mon blødt
af Guder i Skjorteærmer og Vest. og trodser det Vintrens Hvidhed med rødt?


Og Drukkenskabs-Guder behersker den frodige Ø, En Tumlen med Slag imod Arme og Næse og Bringe!
behersker Tobakstaagernes Elv, Et Øje faar dér sin Bekomst!-
men ikke sig selv.

En Stedmoderblomst
Den ene Almægtige langer den anden en Queue faar foldet sig ud, og i farvede, flydende Ringe
og rammer hans Glas, mod Næse og Kind
hvor Almagt har Plads, den hovner ham blind.
og Riget og Magten, skabte i Rus, En Stedmoderblomst i lilla og blaat
er styrtet med Glassets Kvasen i Grus. staar nænsomt mod Storstadsbleghed, mod graat.


Der flammer en Himmel i rasende hvidt for hans Øjne, I Guder! '

Nu blusser der Blomster, naar I ikke hersker,
som svinges et glødende Sværd En større og vildere Gud,
i taageblaat Vejr.

Hvis sælsomme Bud
Han glatter de Krøller, som ned over Panden er Farvernes Blomstring, naar hidsigt I slaas og
er strøgne I tærsker
mod Øjnenes Bryn, ser Jubel og Pragt,
og som i et Syn hvor I kun ser Mangel paa Magt.
han ser, at den andens Næse er rød, Er Herskeren ikke en grusom Vild,
alt rødt er et Maal for Boxerens Stød.

Der søger sig Skønhed i Blomsternes ild?

- Tom Kristensen (1920)

skattejagt

Jeg holder meget af at hygge mig..jeg kan godt lide og genfinde min barndomsglæde, og jeg er et af de mennesker der er så velsignet, at den kun lægger lige under overfladen :)

Dette kom til udtryk i sidste uge da jeg var i mit lokale shoppingcenter, for at..ja shoppe, me min gode ven peter. Der var noget event af en art, hvor der var planlagt en skattejagt rundt i centret, hvor man skulle samle nogel brikker, bringe dem tilbage til startstedet også ville man få en præmie..ihhhh det er da dejligt..

Vi behøvede ikke andet end at veksle blikke i 2 split sekunder før vi blev enige om, at det var da ikke kun for børn, det måtte også gælde barnlige sjæle :) Så vi gik hen for at få os et skattekort, også gik vi ellers igang :)

Nok at sige, vi gennemførte og fik vores præmie, som vi afleverede til nogle børn.. :)

Jeg elsker at jeg er den type menneske der gør ådan nogle ting, og jeg elsker at jeg har en ven der nyder at gøre det med mig. Det er den slags oplevelser der gør at jeg kan overleve i en verden der er fyldt med mennesker, der efter min mening, burde bruge mere tid på ting der gør dem glade, og får dem til at smile. Der er ingen tvivl om at vi fik mange af de dersens..

"Det er altså for børnene, hvad i al videste verden bilder i jer ind a rende rundt og te jer på den måde!"

Men jeg ved, at inderst inde ville de ønske at de selv rendte rundt og ledte efter brikker, og jeg håber på at jeg i det mindste kan inspirere nogen mennesker, til, bare engang imellem, at genfinde deres indre barn, det har godt af at komme ud og lege engang imellem.

En bladkamp, pudekamp, skattejagt, gynger på en legeplads, der er så mange muligheder, verden er en stor legeplads, og det elsker jeg den for..det er bare op til os at lege på den :)

banko

Så bliver sporarbejde lidt mere sjovt :) Banko, tillykke, du har vundet ti kg hakkekød

...

Så sandt som kun hun kunne sige det..

et undskyld..eller?

Jeg så Mick Øgendahls undskyld her den anden dag, og fandt mig selv blive inspireret. Jeg ved ikke om det gør noget bedre, eller om der er nogen der kan bruge det til noget. Jeg har intet behov for at være en omvandrende undskyldning for mig selv, men jeg har brug for at sige undskyld til de mennekser jeg mener jeg skylder en undskyldning. Det er ikke noget jeg har tænkt mig at gøre her, for det er en kende for personligt for mig, og jeg ved ikke om det bliver lige nu, men nu er det hvertfald i mine tanker, og mon ikke det bliver til noget inden længe.

Der lægger rigtig meget i ordet undskyld for mig. Der er mange mennesker, der ikke tager undskyld for særlig meget, ordet i sig selv, syntes jeg er blevet nedværdiget utrolig meget. For i virkeligheden er, undskyld, jo et stort ord. Det har en stor betydning. Det betyder at den person der siger det til dig angre, og har det dårligt over det han eller hun undskylder for. Det er hvertfald hvad det betyder for mig.

"undskyld, ja det kan du sagtens sige - hvad med at lade være med at gøre noget du skal sige undskyld for!"

de ord er skam også kommet ud af min mund, det er det der kommer op, når jeg er såret og føler mig uretfærdigt behandlet. Men i virkeligheden viser det jo et stort commitment fra den person der kommer med undskyldningen.

Det der kan være svært, er at tillade sig selv at tage imod undskyldningen, for når vi, som menneseker gør det, så er vi sårbare, så lægger vi vores våben og tilgiver, og det er i min verden noget af det sværeste. Det kan være meget energifyldt at være vred og føle sig pisset på. Det er noget vi hele tiden kan bygge videre på, og få det endnu dårligere over. Men det øjeblik vi vælger at tilgive et andet menneske, så sætter vi både os selv og den anden fri, og det mine damer og herre, det er guddommelighed i sin reneste form. Når vi tager et bevist valg om at gøre det, der er bedst for os selv og for et andet menneske, så er vi højt oppe i energierne. Når vi hæver os selv op over, skyld, skam, frygt og had, og vælger at tro på det gode i os selv og andre.

Kærlighed folkens..det er det, det handler om.

fortrydelser og tanker

Jeg finder til tider mig selv sidde og tænke...jeg sidder og tænker på om jeg har levet mit liv som jeg gerne ville og, hvis jeg kunne om der var ting jeg ville gøre om, eller gøre anderledes..

Jeg har altid haft sådan et meget dybsindigt (syntes jeg selv), svar der lydder noget i retning af, at jeg ikke vil ændre noget, for det har gjort mig til den jeg er...og bla bla bla
Men skal jeg være helt ærlig, og det er der engang en der har lært mig at man skal, så er der nok et par smådetaljer rundt omkring i mit livs novelle, jeg godt kunne finde på at udsætte for lidt retteblæk.

Der er nogle tåre og nogle situationer, som jeg godt kunne have sparet andre, og ikke mindst mig selv for. Ting jeg ikke føler jeg er vokset synderlig meget af, men sådan set bare føles som om de har været der fordi der skule lidt fyld og drama i historien, for at nogen gad læse den..kender i det? Hvis nu ens liv var en roman, gad man så selv at købe den?

Der er ingen tvivl om, at hvis jeg sad og læste min egen historie, ville jeg få stor medfølelse for hovedrolleind haveren. Så hvordan kan det være at jeg ikke har det normalt? hvordan kan det være at jeg skal træde så meget ud af mit liv, før jeg kan se tingene klart? Det er vel sådan set ligemegt, så længe det virker, men jeg syntes at det demonstrere rigtig godt, hvor hårde vi mennesker tit er ved os selv, og hvor sjældent vi os selv den pause vi inderst inde godt ved, at vi har brug for.

Tilbage til retteblækken. Jeg har efterhånden mødt en del mennesker. Jeg har elsket, hadet, savnet, mistet, og genfundet, alt sammen i et stor samsurium. Jeg har oplevet at få mit hjerte knust flere gange end jeg har lydt til at tænke på, og der er også visse ting på min kappe, som jeg helst ikke reklamere med.
Jeg føler uden tvivl at der er mennesker i mit liv, der er blevet unødvendigt såret, men så alligevel..var det nu unødvendigt? har det ikke lært mig en masse ting om min og andres måde at tackle tingene på? har det ikke lært mig meget om livet? jamen det har det jo..og det gør det stadig, jeg lærer nye ting hver dag. Der kommer hele tiden ting op til overfladen med den simple årsag at vise mig ting omkring livet. Og hvor er jeg i bund og grund taknemmelig for netop det.

Jeg kan spille ping pong i mit hovede i dagevis omkring det her emne, er der noget der har været spildt? Det tror jeg i bund og grund ikke at der er. Jeg tror at vores følelser kan narre os til at tro det, og at vores overbevisninger også har en finger med i spillet. Jeg tror at de ting vi lærer og udsætter os selv og andre for, alle sammen er med til at forme os og gøre os til de mennesker vi er. Hvad vi vælger at gøre med de ting der sker for os, er vores eget valg, om vi vælger at kigge på dem, og bruge dem til at vokse af, eller om vi vælger at bruge dem til at bekræfte os i vores egne negative historier omkring hvordan vores liv er, og altid har været.

Så i sidste ende, holder jeg mig til mit mantra - nej jeg fortryder ikke noget, for de valg jeg har taget ud fra det jeg har oplevet, har været med til at gøre mig til den jeg er..

3 gange 3

Jeg sidder her og tænker over hvilke ting der er vigtige for mig. Jeg finder det yderst nyttigt, engang imellem at sætte mig ned, og fastlægge hvad der gør mig rigtig rigtig glad og hvilke værdier jeg gerne vil leve efter.

Det er vigtigt for mig, at min nærmeste og jeg selv har et godt heldbred.
Det er vigtigt for mig, at kan give udtryk for de ting jeg føler, også når de ikke er positive.
Det er vigtigt for mig, at jeg har et hjem hvor jeg føler mig tryg og kan slappe af i min krop og i mit sind.

Det gør mig rigtig glad, når jeg får et spontant kram fra en jeg holder af.
Det gør mig rigtig glad, når jeg er ude og danse og føler mig godt tilpas i min krop.
Det gør mig rigtig glad, når jeg kan gøre gode ting for andre mennesker og samtidig blive anderkendt for det.

Mine værdier er..
- kærlighed frem for alt, at jeg elsker med alt hvad jeg har
- forblive tro overfor mig selv
- at jeg, og dem i min verden kan være trygge, men med en tilpas mængde kriller og spas i maven

Jeg lærer noget nyt omkring mig selv, hver gang jeg gør det her. Og der er ingen tvivl om, at jeg har meget mere, men der er en gave for mig i at lære at begrænse mig :)

back from out of space

Det er længe siden at jeg har skrevet.
Jeg har ikke følt mig inspireret.
Hver gang jeg har sat mig ned for at skrive, er det som om der er en der har smækket computeren sammen og sagt, NEJ, du skal da slet ikke bryde dig om at skrive noget som helst!

Der er sket rigtig mange ændringer i mit liv, der er gode og der er udfordrende. Men hvem sige nej til en god udfordring? :)

Jeg har lært rigtig mange ting om mig selv det sidste halve år, og jeg vil strække mig så langt, som til at sige, at det har været den meste transformerende tid for mig.

Når jeg ikke har det godt, så har jeg heller ikke lyst til at skrive. Når jeg er træt, så gemmer jeg mig foran mit fjernsyn, passer min familie og mine venner, danser om lørdagen, også er det dét! Jeg kommer ikke med nogen udtalelser, der kan lægge op til debat, jeg tager ingen kampe for sjovs skyld, og for at lære noget om mig selv i konflikter. Jeg gør intet der på nogen måde er nervepirrende.
Men jeg kan godt mærke at det er ved at vende. Jeg kan mærke at der er forandring på vej.
Jeg har været, og er stadig lidt, i en fase af at gennemgå gamle følelser. I ved, dem der lægger og ulmer. Nu skal de op, kigges på, vendes og drejes og derefter smides ud, for de gør mig det ikke godt. alle gamle tekster skal læses, alt musik høres igennem, alle ødelæggende overbevisninger omkring mig selv, og andre, skal skydes i sænk! De skal dø, for at noget nyt kan opstå, inden i mig! Jeg skal tilgive og sætte fri!
Som en underviser engang sagde til mig: "Vil du rense dine sår, ved at give dem ilt så de kan heale, eller vil du sætte et plaster på, hver gang det gør ondt, så du til sidst render rundt og er dækket med plastre?" Nu har jeg været dækket med plastre det sidste lange stykke tid, men nu er det slut, mange er revet af, og nogen et stadig på vej, og av, hvor gør det ondt i de små fine hår :) men det er godt, og det er rigtigt, og når jeg gør det, opdager jeg samtidig at der intet er at være bange for. Jeg dør ikke at lidt smerte, jeg dør ikke af at føle savn, og vigtigst af alt, så føler jeg mere og større kærlighed fra andre mennesker, jo mere jeg giver det til mig selv, og jo mere jeg giver mig selv lov til at mærke de ting der ikke er happy jazz.

Jeg har altid vidst de her ting, men jeg har ikke levet efter dem rigtig længe. Jeg har troet at det var nødvendigt at falde tilbage i gamle roller og følelser, for at føle at jeg var i live, jeg havde et behov for at føle mig elsket, igennem ikke konstruktiv kommunikation og mudderkast.
Jeg ved nu, at det kommer inden fra mig selv. Jeg ved at det handler om mig, og kun mig.
Det handler om hvad jeg siger til mig selv, og om jeg tager mig selv alvorligt nok, til at være i en realation. Og det er proffesionelt som privat. Det handler om at jeg skal løfte hovedet, give mig selv det jeg fortjener, og lære, at jeg allerede har alt hvad jeg nogensinde har drømt om, jeg skal bare kigge lidt bedre efter.

Og ved i hvad det vigtigste jeg har lært er?




nej...det gør jeg heller ikke...for så klog er jeg ikke..men jeg ved at jeg er varm inden i...og det er det eneste der tæller...

flere erfaringer med "systemet"

Jeg er nu i den heldige situation at jeg er i det offentlige system, som værne kontanthjælpsmodtager, fordi jeg skal igennem en forsikringssag og fordi min ryg er så smadret, at jeg har svært ved at arbejde. Det er min første personlig oplevelse med ”systemet”, på trods af at jeg har haft det tæt på livet i mange år, er det stadig noget helt andet selv at sidde i den varme stol.

Jeg er blevet nød til at bide i det sure æble, og finde frem til erkendelsen af, at det ikke gør noget at få hjælp, og at der også kan komme gode ting ud af det og være i det, man prædiker om :)

Min gode og nære ven, gjorde mig opmærksom på en meget gens tankegang i går. vi var på vej hjem fra byen og gik og snakkede om aktivering, sagsbehandlere mm. Og jeg har en meget stærk tro på, at man ikke skal gøre noget bare for at gøre det, man skal ikke tage et job, bare fordi ens sagsbehandler siger det, og man har lov til at sige nej tak til de tilbud der kommer, (min mening).

Der er jo en lovgivning, der hedder at når du er under 30, skal du i aktivering efter 3 måneder, hvis du ikke er blevet ansat, eller startet uddannelse.
Så siger min gode ven, som jeg respektere meget højt, pludselig til mig, at når jeg har været på kommunen og bedt om hjælp, så må jeg også tage imod den hjælp de mener jeg skal have, og som de kan tilbyde, fordi man kan ikke tillade sig at sige nej.

Jeg kunne straks mærke at det var en udtalelse, eg reagerede meget kraftigt på. Til at starte med er jeg ikke synderlig tilfreds med måden hele ”systemet” virker. Men den påstand at man ikke kan tillade sig at sige nej til hjælp, hvis det ikke er en hjælp man er interesseret i, var virkelig noget der gav mig lyst til at skrive.
Siden hvornår er det at hjælpe andre mennesker, blevet vedhæftet en masse krav, en masse ting du må og ikke må. Det er ikke hjælp for hjælpens skyld, det er hjælp med forventninger og med krav, og det pisser mig af.

Jeg har lov til at takke nej, hvis det er det, jeg har brug for. Jeg skal ikke tvinges ud i noget jeg kan mærke ikke vil være godt for mig, og jeg skal først og fremmest ikke stå med bøjet nakke, fordi jeg modtager hjælp, og derfor er blevet total umyndiggjort! Ikke en skid. Jeg køber den ikke, og jeg er sikker på at det heller ikke er vejen frem. Vi ved godt hvordan mennesker, der har gjort alt hvad de skulle, burde og følte sig pressede til, ser ud, ikke særlig godt. De er trætte og brugte, og det mener jeg er forkert. Og jeg vil ikke begynde at følge deres regler i stedet for mig eget hjerte.

Jeg siger ikke at man skal kunne gå op og inkassere penge fra det offentlige hele sit liv, uden at der bliver stillet nogen krav, men jeg mener at man som mennesker, skal have muligheden for at vælge fra, hvis det virkelig ikke er noget man har lyst til, eller for den sags skyld, ved på forhånd at man ikke kommer til at få noget ud af, fordi man kender sig selv godt nok til at vide, at så snart man sætter sig i den stol, så slukker man for alt hvad der hedder modtagelighed. Jeg fungere således, at hvis der er nogen der prøver at påtvinge mig noget, så bliver jeg stædig, også skal du godt nok være dygtig og inspirerende, hvis du skal få mig til at være engageret. Og jeg er sikker på at der er andre der har det, på samme måde som jeg.

Jeg mener uden tvivl, at det handler om at den enkelte person, i samarbejde med sin pågældende sagsbehandler, finder ud af hvad der fungere for ham eller hende, og hvis det ikke fungere for vedkommende (mig), at sidde til et fucking aktiveringsprojekt for at lære om cv skrivning og blive coachet på at ”jeg er god nok” , så skal jeg ikke sidde der. Det er spild af min tid, og spild af resurser, der kunne blive brugt på dem der virkelig har brug for det.

Det her kommer meget hurtigt til at lyde politisk, det er det ikke! Det er menneskeligt Jeg benægter ikke at der er politik, fordi det er der, i aller højeste grad, jeg gider bare ikke at beskæftige mig med den. Den er tung, den er ignorant, og den er ikke til at blive enige om. Det jeg føler for, skriver om og tænker på, er det menneskelige perspektiv i det. Jeg er uden tvivl et stærkt individ, der kan stå til rigtig meget, men jeg har stadig oplevet at gå grædende ud fra kommunen, efter hvad der skulle være et ”motiverende” møde.

Jeg har også mødt det modsatte, jeg har mødt hjælpsomme, søde, kærlige og fornuftige mennesker. Langt de fleste der arbejder på sådan et jobcenter er virkelig vidunderlig mennesker, der gerne vil hjælpe og gøre en forskel, men deres hænder er bundet, fordi det er ikke dem der laver reglerne. Igen ikke politisk, menneskeligt!

Jeg glæder mig til jeg er færdig. Jeg glæder mig til at jeg ikke skal tage derud og sidde og forsvare hvorfor det ikke lige er mig at starte en uddannelse som social og sundhedshjælper. Jeg har fundet fred med at sådan er det lige nu, og at jeg har en plan med det, en plan der nok skal lykkedes, og det gør at jeg kan holde hovedet oven vande, men jeg vil opfordre alle der har med kommunen at gøre, kig ind bagved de regler der bliver arbejdet under, og tænk på hvorfor de mennesker der sidder der til en, ikke flatterende løn, sidder der, og hvad de brænder for. For de brænder for noget, fuldstændig ligesom dig!

Vi er alle bare mennesker – uanset hvilken side af skranken vi sidder på!

Når dit hjerte ikke længere kan stå til smerten, når det du altid har troet på ikke længere er, når dine drømme brast, når dine håb svinder, når den kærlighed du troede skulle være for evigt, ikke længere er og de drømme du har haft for dit liv, kun er en fjern stjerne, når alt hvad du havde kært ikke længere kan mærke din kærlighed, selvom den er så stærk at det føles som om den er ved at flyde over, når dine ord ikke længere vejer mere end guld, når din sjæl ikke længere kan klare smerten, da vender du dig mod din gud, mod din tro, mod din ubetinget kærlighed til dig selv og universet, og tanken om at det eneste ingen kan tage fra dig, er din skæbne, alt hvad der skal ske, sker..og der er intet du kan gøre eller sige, der nogensinde vil kunne ændre på det. Find ro og fred i med tanken om, at de aftaler du har lavet inden du kom hertil, ikke kan brydes og lad dit hjerte fylde med tiltro til det der er større end dig selv!

tillid..en mærkelig størrelse

En i mit liv, har fået mig til at tænke lidt over hvad tillid er, og hvordan jeg har det med tillid..da jeg begyndte at gå og tænke over det, og give det energi, faldt jeg over en tekst jeg havde skrevet for ca. 4 måneder siden, ved ikke om det er sådan jeg stadig ser det, men kan helt klart se hvad jeg har ment da jeg skrev den, så her er den..bare for forundringens skyld..

Tillid er noget der opstår mellem to mennesker eller dig selv og dig selv, når du tager et valg om at være sårbar og blot for et øjeblik sænke dine parader og åbne dig op for muligheden for, at der minimum er 1 menneske i denne verden, der vil dig det godt og som ikke har tænkt sig at gøre dig ondt, og hvis det er sådan at du bliver såret i processen, så har du tillid nok til dig selv og det du tror på, tiæl at hvile i tanken om, at du nok skal klare dig igennem, uanset hvad livet kaster din vej. Det er at opleve hvordan gensidig respekt og forståelse, kan udvikle sig til en dyb kærlighed. En kærlighed der kan få en til at tvivle på tvivlen. Tvivle på, om den pessimisme du har overfor forhold og andre mennesker i virkeligheden er en stor illusion og noget der har holdt dig tilbage og at du har snydt dig selv for en masse smukke og dyrebare øjeblikke.
Lad denne åbenbaring lede dig og føl hvordan det er at være fortroligt med et andet menneske kan bringe glæde, ro og kærlighed med sig, og ikke kun de negatvie overbevisninger du har fyldt dit eget hovede med pga. frygten for at blive forladt eller såret. Smid frygten - drop den, for den gør intet godt for dig, den bidrager på ingen måde til dit velbefindende. Den skal, og må vige pladsen for håbet og ønsket om at være åben for at på et tæt og kærligt forhold til ikke mindst dig selv og det du brænder for, men også for at lukke et andet menneske ind i din verden. Et forhold der er baseret på det lys du kan se i dig selv, og i andre mennesker, og vigtigst af alt er det baseret på tillid!

go'morgen

sidder i morgentoget og skriver mod tiden, da min skønne computer har proglameret at den snart gerne vil sove ;) det er en vidunderlig morgen, solen skinner og der er forår i luften. Jeg har haft de mest fantastiske dage med teenpower henover weekenden og igår aftes. Det går virkelig op for mig, hvor vigtigt det er ikke at glemme hvordan det er at være teenager, og hvordan at det virkelig kan bidrage til vores verden, hvis vi viser forståelse og giver plads, istedet for at ryste på hovedet og være fordømmende. Jeg er kommet frem til endnu en vidunderlig vision, der inspirerer mig og giver mig en dejlig brusende varm følelse indenvendigt. Jeg vil være med til at transformere det forhold mange teenagere har til deres forældre, jeg vil være fortaler for åben kommunikaton og at der i et hvert forhold her i livet er noget værdifuldt og noget der er værd at give opmærksomhed. Jeg kunne skrive mere, men min skat (com.) brokker sig, så må nok stoppe..nu vil jeg danse ned igennem toget..meget happy jazz og irriterende positiv..på vej til morgenmad hos den skønneste kvinde i hele københavn..også på job..ha' det vidunderligt folkens..må kraften være med jer i alt i gør:)

lets go crazy

jeg sidder og ser purple rain, og finder mig selv i drømmeland. jeg er så fascineret, jeg er fascineret på mange niveauer. jeg er fascineret over hvordan den mand kan danse så sejt i høje hæle, og hvordan han stadig trods håret, det bøssede tøj og alt makeuppen stadig kan være så rå lækker! jeg begriber det simpelthen ikke! men det kan han, og jeg nyder det..hehe
også er jeg fascineret over hvor mange ting fra min dag idag, der falder på plads jo længere jeg kommer ind i filmen :)

jeg er på nuværende tidspunkt på en workshop i mit elskede mindjuice, hvor jeg lærer en masse om enneagrammet og alle de dejlige typer, men det er en anden snak. Jeg er 7ér og lige nu, imens mine fingre let glider henover tastaturet, går det op for mig, hvor meget jeg elsker at være en 7ér, med det hele, med trangen til fest, med alle mine tusinde tusinde af tanker, med min forvirende tilgang til hvor jeg lægger mine nøgler, tøj og ja..you name it
Jeg har været omgivet af meget skam omkring at være 7ér, for en 7ér er jo sådan en useriøs én, der ikke aner hvad det vil sige at være i smerte, eller have det hårdt, for de stikker jo altid halen mellem benene når tingene bliver lidt svære, eller knap så morsomme. Og alt imens jeg sidder herhjemme..alene..i min sofa og reflektere lidt over dagen mens jeg ser purple rain, går det op for mig, at jeg er færdig med at skamme mig, jeg er færdig med at prøve at overbevise mig selv om, at jeg må være en anden type, sådan en lidt mere seriøs en af slagsen, jeg er færdig med at skjule, at jeg gerne vil det hele og helst på den halve tid, jeg er færdig med at putte mig selv i skammekrogen for at fylde og gerne ville gøre tingene på min måde, nok må være nok!

For at citere the man on my screen..
we're not gonna let the elevator bring us down..LETS GO CRAZY
Jeg elsker at være for meget, jeg elsker at fylde og jeg elsker at høre mig selv snakke, dermed ikke sagt at jeg ikke har noget tilovers for andre mennesker, tvært imod, jeg elsker at være i sammenspil med andre mennesker, specielt dem der ikke er som mig, men jeg har gemt min 7'er i mørket alt for længe, det er nu tid til at jeg står ved mig selv, og erkender at jeg ikke tager mig synderlig meget af detaljerne, som jeg altid har sagt, livets detaljer tager vare på sig selv, det er der ingen grund til at jeg tager mig af ;)

Jeg har formået at putte mig selv i en boks, der hedder at therese aldrig har oplevet smerte, hun er altid stukket af når tingen blev lidt for svære, og det er lige gået op for mig at det passer sku ikke..jeg har oplevet meget smerte i mit liv, og nu er det på tide at jeg giver min elskede 7ér lov til at komme ud og lege, hun trænger til at gøre hvad hun har lyst til det, fordi hun har lyst til det og ikke af nogen praktisk eller logisk årsag . Hun har brug for dans, musik, glimmer og farver. Hun har brug for glæde, latter og jokes..uden så meget pis ;)

Så jeg siger bare..godt at det er fredag imorgen..eller rettere sagt..det er fredag om to timer og fyrre minutter;) jubiiii

"For my wedding, I will dress in black
And never again will I look back
Ah, my dark angels we must part
For I've made a sanctuary of my heart

To want what I have
To take what I'm given with grace
For this I pray
On my wedding day

For my wedding, I don't want violins
Or sentimental songs about thick and thin
I want a moment of silence and a moment of prayer
For the love we'll need to make it in the world out there

To want what I have
To take what I'm given with grace
For this I pray
On my wedding day
On my wedding day

I dream, and my dreams are all glory and light
That's what I've wanted for my life
And if it hasn't always been that way
Well, I can dream and I can pray
On my wedding day

So what makes us any different from all the others
Who have tried and failed before us
Maybe nothing, maybe nothing at all
But I pray we're the lucky ones; I pray we never fall

To want what we have
To take what we're given with grace
For these things I pray
On my wedding day
On my wedding day"

Don Henley

da therese gav anders ret..

jeg gik helt fredeligt her til aften og sang med på en laban-sang..(ja jeg ved det - had mig ikke) og ligepludselig ryger der en beskylding igennem luften, der kom fra min bedste ven Anders! En beskyldning der gik på at undertegnet er pladderromantisk..og hvis der er noget jeg ikke er mine damer og herre..så er det pladder romantisk! eller...

jeg har altid gjort oprør imod den der "nu strøer jeg rosenblade ud over hele gulvet i lejligheden og laver en lille fin sti ind til sengen" - romantik
virkelig..jeg kan slet ikke ha´det..jeg er aldrig selv blevet udsat for det, heldigvis, men jeg er sikker på at hvis dagen nogensinde kommer, vil min første tanke være..

"hmm..hvem skal støvsuge det der op..det bliver hvertfald ikke mig, det er helt sikkert, det kan han sku selv gøre!"

det er lidt forfærdenligt ikke..hehe

nå..men tilbage til beskyldningen.jeg blev jo ligesom nød til at tage den op til overvejelse..det gør jeg altid når mine kære drenge siger ting til mig, for de har det tit, med at se ting jeg helst selv bare kigger let og elefant hen over:)
og jo længere tid jeg tænkte over det, jo flere pladderromantiske tanker, ønsker og fantasier poppede der op for lille pessimistiske Thereses´s indre blik..

så sent som idag tænkte jeg på hvor meget jeg gerne ville ud og gå på slotssøen (og nej, jeg er ikke den nye messias, selvom man til tider kunne være tilbøjelig til at tro det, nej søen er frosset til is)..men..hvor meget jeg gerne ville gå en tur på slotssøen og høre sneen knirke under mine fødder, se slottet stå i al sin pragt, mens jeg kigger op på den stjerneklare himmel med min mister right now, der holder sine arme omkring mig og giver mig kuldegysninger, som ikke engang en ordentlig rulletur i sneen ville kunne;)

aaaaddddddddddddddd prøv at overvej hvor meget det bare drypper af lyserøde hjerter, honning og alt muligt andet vammelt..haha jeg er helt overrasket over mig selv, og nu hvor jeg har fået taget hul på denne byld af sukkersøde fantasier så kommer de bare talstærkt, og jeg bliver nød til at bøje mig og indrømme, at JA, jeg er pladderromantisk! Jeg fantaserer om at blive sunget for til en koncert og blive budt op til dans af ham alle de andre kvinder vil have..jeg hører Michael bolton mens jeg skråler med..jeg drømmer om at blive friet til på skøjtebanen i tivoli mens der bliver spillet på violiner..JA for heldved det er godt..haha jeg finder det meget befriende at sige højt, da jeg har (forsøgt) at være skabsromantiker længe;)

så anders..hvis du læser dette..og det ved jeg du gør;) så er der her de magiske ord, du yderst sjældent hører fra mig..du har ret! (auv)
det er min påstand at kvinder der siger at de ikke er romantiske lyver..de lyver gør de..måske vil de ikke stå ved det fordi deres mænd er så kedelige at de aldrig får deres fantasier opfyldt, og derfor benægter, for ikke at blive dybt skuffet på en daglig basis, eller af andre grunde..men jeg tror vist at de dage er slut for mig..jeg er pladderromantisk og glæder mig til at romantikken vil strømme ind i mit liv, nu hvor jeg har åbnet op for sluserne:) !!!

(men drenge..stadig ingen rosenblade på gulvet..kan godt være at jeg er blevet romantiker, men jeg har stadig sans for kvalitet) ;)